Sagsnummer: 2025-05180

TV 2 får ikke kritik for brug af optagelse af gardere

TV 2 bragte i foråret 2025 en udsendelse om brug af stoffer i livgarden. I udsendelsen indgik flere klip af gardere i forskellige arbejdssituationer. To tidligere gardere klagede til Pressenævnet over, at de ikke havde samtykket til offentliggørelsen af en kort optagelse, hvor de som en del af en større gruppe gardere iført uniform stod i geled. Klagerne henviste til, at de med optagelsen blev associeret til udsendelsens tema om brug af stoffer i livgarden. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at have bragt optagelserne uden at have indhentet klagernes samtykke. Nævnet fandt, at udsendelsen havde klar offentlig interesse og lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at optagelserne ikke viste klagerne i en privat situation, men som led i deres daværende arbejde som gardere, og at billedet ikke viste klagerne i en krænkende situation. Nævnet lagde også vægt på, at udsendelsen ikke gav konkret indtryk af, at de konkrete personer på billedet havde noget at gøre med det emne, som udsendelsen omhandlede, og at klagerne indgik i en optagelse, hvor der fremgik mere end 10 gardere, og at de ikke kunne anses for at have en fremhævet eller i øvrigt fremtrædende position på billedet.

Sagsnummer: 2024-11958

Frihedsbrevet får kritik for kort svarfrist

I en artikel bragt i september 2024 omtalte Frihedsbrevet, at Københavns Kommune over en periode havde udbetalt mere end 1,1 milliarder kr. til en række selskaber og fonde, hvor en advokat var involveret i enten bestyrelsen eller direktionen. Den omtalte advokat og hans advokatselskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at advokaten ikke blev givet en rimelig frist til at svare på Frihedsbrevets forelæggelse, og at Frihedsbrevet ikke havde udvist kritik over for deres kilde. Pressenævnet kritiserede Frihedsbrevet for forelæggelsen, som på grund af sagens omfang og kompleksitet ikke var mulig at besvare uden længere forberedelsestid og uden at blive ledsaget af dokumentation. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-07170

Berlingske får ikke kritik i egen drift-sag

Pressenævnet besluttede af egen drift at tage Berlingskes artikel ”Tidligere minister tiltalt for besiddelse af billeder og videoer med overgreb på børn” op til behandling med henblik på at fastslå, om god presseskik er tilsidesat. Nævnets begrundelse for at tage sagen op var, at det fremgår af artiklen, at tiltalte er ”en tidligere fremtrædende minister og nuværende topchef i det private erhvervsliv”, at han ”i en lang årrække [var] medlem af Folketinget og bestred her flere tunge poster”, at han ”for år tilbage valgte at indstille sin politiske karriere”, og at han ”siden har […] haft en topstilling i det private erhvervsliv og har jævnligt deltaget i den offentlige debat om diverse aktuelle emner”.

Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for omtalen. Nævnet lagde blandt andet vægt på den foreliggende sags helt særlige karakter, herunder indholdet af tiltalen, tiltaltes samlede rolle og betydning i det danske samfund og den væsentlige og velbegrundede offentlige interesse, der dermed måtte antages at være for sagen. Nævnet lagde herudover vægt på, at en anden retsstilling end den anførte ville indebære, at en tiltalt kunne forhindre omtale af sin person alene ved at begære navneforbud – herunder i tilfælde, hvor det måtte antages, at betingelserne for navneforbud ikke er opfyldt, og at begæringen derfor ikke ville blive imødekommet af retten.

Sagsnummer: 2024-10900, 2024-10902 og 2024-10903

Medier får ikke kritik for omtale af ejendomshandel

I artikler bragt i august 2024 omtalte Århus Stiftstidende, Fredericia Dagblad og JydskeVestkysten en udlejningsvirksomheds opkøb af en tidligere rockerborg. I artiklerne havde medierne gengivet de tidligere ejerforhold i udlejningsvirksomheden, herunder en tidligere fodboldspiller, som meget kortvarigt var ejer af virksomheden ved at have været indsat som stråmand uden hans viden herom. Den tidligere fodboldspiller klagede til Pressenævnet over artiklernes vinkling. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i artiklerne korrekt var gengivet, hvem den nuværende ejer af udlejningsvirksomheden var, at det fremgik klart af artiklerne, hvor oplysningerne i sagen stammede fra, og at det fremgik, at den tidligere fodboldspiller var indsat som stråmand i virksomheden uden hans viden herom, og at kurator i det efterfølgende konkursbo vurderede, at han havde handlet i god tro.

Sagsnummer: 2023-11126

Information får ikke kritik for omtale af politikers bogindkøb

I en artikel bragt i december 2023 omtalte Information en politikers køb af litteratur på en webbutik, hvis kundekartotek var blevet lækket. Politikeren havde til det omtalte køb anvendt sin arbejdsmailadresse. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt oplysninger, som krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at politikeren i kraft af hans virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til, og at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger. Nævnet lagde også vægt på, at politikeren fik mulighed for at kommentere indholdet af artiklen inden offentliggørelsen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremgik af artiklen.

Sagsnummer: 2023-10649

Redox får ikke kritik for omtale af politikers bogindkøb

I en artikel bragt i december 2023 omtalte Redox en politikers køb af litteratur på en webbutik, hvis kundekartotek var blevet lækket. Politikeren havde til det omtalte køb anvendt sin arbejdsmailadresse. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt oplysninger, som krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at politikeren i kraft af hans virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til, og at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger. Nævnet lagde også vægt på, at politikeren fik mulighed for at kommentere indholdet af artiklen inden offentliggørelsen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremgik af artiklen.

Sagsnummer: 2023-11353

Ikke kritik af Ekstra Bladet for omtale af politianmeldelse

Ekstra Bladet omtalte i december 2023, at en byrådspolitiker var blevet politianmeldt af kommunen. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde omtalt ham ved navn og bragt et billede af ham, samt at avisen havde afvist at anonymisere ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at sagen havde væsentlig almen interesse, da sagen var blevet behandlet politisk, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale politianmeldelsen, selv om denne endnu ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediets afvisning af at anonymisere klager.

Sagsnummer: 2023-04088

Kristeligt Dagblad får ikke kritik for omtale af sangarrangement

I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Kristeligt Dagblad et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, herunder kritik af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over Kristeligt Dagblads forelæggelse, og at Kristeligt Dagblad havde afvist hans anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tidligere dirigent i tilstrækkeligt omfang var blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i omtalen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremfik af omtalen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

Sagsnummer: 2023-07034

Omtale af tilhold var ikke i strid med god presseskik

Sjællandske medier omtalte i oktober måned en nabokonflikt, hvor en nabo til en nyanlagt minigolfbane var utilfreds med etableringen af denne. Mediet omtalte i den forbindelse, at den utilfredse nabo havde fået et tilhold. Naboen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet havde bragt personfølsomme oplysninger om ham ved at omtale tilholdet. Nævnet fandt, at omtalen ikke i den konkrete sammenhæng var krænkende. Nævnet lagde vægt på, at forholdene omkring nabokonflikten havde offentlig interesse, og at naboens handlinger havde været omtalt offentligt.

Sagsnummer: 2023-03950

B.T. får kritik for indslag om retssag

B.T. bragte i februar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om”, der blandt andet indeholdt et indslag om en retssag, som en tidligere dirigent havde anlagt mod en person, efter at Ekstra Bladet havde offentliggjort to mails skrevet af den tidligere dirigent. I indslaget blev det omtalt, at den ene offentliggjorte mailkorrespondance var en udveksling mellem to operachefer, og at den tidligere dirigents mail om en operasangerinde var fremkommet på baggrund af en mail om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et emne til en pris. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at disse oplysninger var forkerte, samt at B.T. ikke havde berigtiget oplysningerne. Den tidligere dirigent klagede også over manglende sletning, og at B.T. havde afvist at bringe hans genmæle over for indslagets omtale af indholdet af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Pressenævnet fandt, at der var tale om urigtige oplysninger, som burde være berigtiget og udtalte på denne baggrund kritik af B.T. Pressenævnet fandt endvidere, at den tidligere dirigent burde have haft genmæle over for indslagets omtale af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-03643

B.T. får kritik for at bringe krænkende og ukorrekte oplysninger

B.T. bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I B.T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel, samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af den tidligere dirigents mail endte med, at en virksomhed udbetalte erstatning til 28 tidligere kormedlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.T. ikke havde forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.
Nævnet fandt, at B.T. ved at citere den private mailkorrespondance havde krænket den tidligere dirigents privatliv, ligesom nævnet fandt, at det var i strid med god presseskik at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet. Nævnet udtalte også kritik af B.T. for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af den tidligere dirigents mail førte til, at en virksomhed betalte erstatning til tidligere kormedlemmer. Endelig kritiserede nævnet B.T. for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og virksomhedens erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.

Sagsnummer: 2023-80-1007

Ikke kritik af Sjællandske Medier for at omtale demonstration

Sjællandske Medier bragte i april måned en artikel om en demonstration, som var arrangeret af en nabo til en nyopført minigolfbane, fordi naboen var utilfreds med, at kommunen havde givet tilladelse til etableringen. Den omtalte nabo klagede over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at politiet havde været forbi demonstrationen to gange, og at der i artiklen var bragt et billede af ham. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen. Nævnet fandt herudover, at billedet af klager ikke krænkede hans privatliv, og lagde vægt på, at billedet var taget på et offentligt tilgængeligt sted, og at det var klager selv, der havde anmeldt demonstrationen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0939

Frihedens Stemme får ikke kritik for omtale af musikers død

I en artikel bragt i november 2022 omtalte Frihedens Stemme en kendt musikers død. Forældrene til den afdøde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Frihedens Stemme havde krænket privatlivets fred ved at offentliggøre deres søns død, uden at de havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt, at oplysningen om dødsfaldet som udgangspunkt hører under privatlivets fred, men fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at afdøde var en offentlig kendt musiker, at oplysningen om dødsfaldet stammede fra en offentlig myndighed og var faktisk korrekt, at videregivelse af denne oplysning i sammenhængen ikke kunne anses for krænkende, og at artiklen blev offentliggjort fire dage efter dødsfaldet.

Sagsnummer: 2022-80-0871

TV 2 får ikke kritik for vinkling af udsendelse og artikel

TV 2 bragte i februar 2022 en udsendelse i Operation X og en efterfølgende artikel, som handlede om de såkaldte ”beneficial owner”-sager. I udsendelsen og artiklen bragte TV 2 kritisk omtale af en dansk forretningsmand, som havde grundlagt og solgt en it-virksomhed, og af hans far, som på et senere tidspunkt overtog direktørposten i selskabet. Den omtalte forretningsmand og hans far klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens og artiklens vinkling. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen korrekt var gengivet, at SKAT anlagde sag mod forretningsmanden, at TV 2 havde gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, og at det fremgik klart af omtalen, at der endnu ikke er afsagt dom.

Sagsnummer: 2022-80-0879

Ekstra Bladet får kritik for at krænke privatlivets fred

Ekstra Bladet bragte i april måned flere artikler vedrørende en tidligere dirigent. I artiklerne omtalte Ekstra Bladet bl.a. en mail fra den tidligere dirigent, hvor han omtalte en operasangerindes bryster. Ekstra Bladet oplyste i artiklerne, at mailen var fremkommet i en professionel sammenhæng, herunder at mailen var sendt som led i en casting-situation og med udgangspunkt i en koncertvideo. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over bl.a., at artiklerne indeholdte ukorrekte oplysninger om den offentliggjorte mailkorrespondance, og at Ekstra Bladets offentliggørelse af artiklerne udgjorde en krænkelse af den tidligere dirigents privatliv. Nævnet fandt, at Ekstra Bladet havde bragt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet havde krænket den tidligere dirigents privatliv ved at offentliggøre indholdet af mailen. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet.

Sagsnummer: 2022-80-0815

DR får kritik for redigering af vagtlægeopkald

DR bragte i september 2021 en programserie om patienters og de pårørendes oplevelser med for sen diagnosticering og behandling af den sjældne og livstruende infektionssygdom kødædende bakterier. I udsendelserne afspillede DR blandt andet lydoptagelser af vagtlægeopkald, hvor lægernes stemmer var uslørede. Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation og to af de medvirkende læger klagede til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde anvendt vagtlægeopkaldene uden at have sløret de medvirkende lægers stemmer, og at optagelserne efter deres opfattelse skulle sidestilles med skjulte optagelser. De klagede også over, at DR havde klippet i et vagtlægeopkald i et omfang, der fik vagtlægen til at fremstå uempatisk og forhastet. Nævnet fandt, at DRs redigering af det ene vagtlægeopkald over for seerne gav et misvisende indtryk af vagtlægens håndtering af opkaldet, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen.

I forhold til lydoptagelserne fandt nævnet, at disse ikke udgjorde skjulte optagelser i de presseetiske regler punkt B.7s forstand. Nævnet udtalte ikke kritik af DR for at anvende lydoptagelserne og lagde blandt andet vægt på, at disse blev anvendt til at illustrere de medvirkende patienters kritiske sygdomsforløb og møde med autoriserede sundhedspersoner, at lydoptagelserne ikke indeholdt private eller følsomme oplysninger om lægerne, og at lægerne ikke kunne anses for at have en sådan underordnet stilling, at sløring af deres stemmer burde være sket.

Sagsnummer: 2022-80-0873

Nordvestnyt får ikke kritik for omtale af sognepræst

I artikler bragt i juni 2022 omtalte Nordvestnyt en menighedsrådsformands beskyldninger mod en sognepræst om at mobbe en kollega. Den omtalte sognepræst klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udtalelser, som var groft krænkende og kunne være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af artiklerne, hvilken relation kilden havde til sognepræsten, at omtalen angik forhold i relation til sognepræstens adfærd i sit offentlige virke som sognepræst, og at sognepræsten forud for offentliggørelsen fik lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne.

Sagsnummer: 2022-80-0821

TV 2 får ikke kritik for Operation-X udsendelse om konkursfinter

TV 2 bragte i maj 2021 en udsendelse i Operation X, hvor TV 2s journalist under dække af at være direktør i et nødlidende selskab henvendte sig til en konkursrådgiver med henblik på at få rådgivning om sine muligheder. I rådgivningen udpegede konkursrådgiveren en vurderingsmand til at foretage en vurdering af det fiktive selskabs aktiver. Den omtalte konkursrådgiver klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens vinkling, og at TV 2 mødte uanmeldt op og foretog et tv-interview med ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at konkursrådgiveren fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om den overordnede kritik vedrørende sin rådgivning, at konkursrådgiveren under konfrontationen, der foregik på en neutral lokalitet, valgte at svare på visse spørgsmål, samt den samfundsmæssige interesse i afdækningen.

Sagsnummer: 2022-80-0813

Ikke kritik af JydskeVestkystens omtale af ejendomme

JydskeVestkysten bragte i februar måned en række artikler om dårligt vedligeholdte ejendomme. Ejerne af ejendommene klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde udeladt væsentlige oplysninger i artiklerne, og at der var bragt billeder af deres private bolig. Pressenævnet fandt, at avisens valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten, og at anvendelsen af billederne af klagernes private ejendom ikke indebar en krænkelse af deres privatliv. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2021-80-0766

B.T. får ikke kritik for kritisk artikelserie om konkursramt krisecenter

I november og december 2021 bragte B.T. en række artikler, hvori der blev rejst kritik af et konkursramt krisecenter. Artiklerne indeholdt flere beskyldninger mod krisecentrets ledelse om svindel. Krisecentrets ledelse klagede til Pressenævnet over artikelserien, som efter klagernes opfattelse var i strid med god presseskik på en lang række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.