B.T. og Berlingske bragte i april måned artikler med omtale af blandt andet en politikers tilstedeværelse i forbindelse med et overfald på en anden politiker. En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. og Berlingske ikke havde krediteret ham som kilde til artiklernes historie. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i artiklerne, ligesom han ikke havde dokumenteret, at han var kilde til historien. Klageren havde derfor ikke retlig interesse.

DR bragte i februar måned et radioindslag med omtale af blandt andet en sag mellem på den ene side et australsk mineselskab og på den anden side Danmark og Grønland om et erstatningskrav på knap 80 millioner. Miljøorganisationen NOAH klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at indslaget indeholdt ukorrekte oplysninger, der ikke var efterprøvet. NOAH eller organisationens medlemmer var ikke omtalt i indslaget og havde derfor ikke retlig interesse.

DR bragte i januar 2024 en artikel med omtale af blandt andet en sag anlagt af Sydafrika mod Israel ved Den Internationale Domstol. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at DR ikke tog hans klage om, at mediet udelukker relevant information, alvorligt, og at han som licensbetaler havde retlig interesse. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i artiklen og derfor ikke havde retlig interesse.

Politiken.dk bragte i november 2023 en artikel med kritisk omtale af Rudolf Steiner og Steiner-ideologien. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at artiklen virker krænkende over for Rudolf Steiner og nuværende Steiner-institutioner, da Rudolf Steiner blandt andet omtales som racistisk og kritiseres for sit syn på videnskab. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.

DR bragte i februar 2024 en artikel med omtale af et knivangreb i Paris. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at det fremgår af artiklen, at knivangrebet ikke er relateret til terror, idet han mener, at der er klare indikationer på, at angrebet i Paris var et muligt terrorangreb. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.

DR bragte i juni 2023 en udsendelse i radioprogrammet ”Sara & Monopolet” på P4. En virksomhed klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger. Virksomheden var ikke omtalt i udsendelsen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at virksomhedens klage ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til virksomheden, uanset den manglende retlige interesse.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening indrykkede i november en annonce i Politiken med omtale af konflikten mellem Israel og Palæstina. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at der var bragt urigtig og vildledende information, og at foreningen brugte propaganda, som Politiken medvirkede til, ved at bringe annoncen. Pressenævnets formand afviste personens klage over annoncen på grund af manglende retlig interesse, da personen ikke var omtalt eller afbildet i annoncen.

Personen anmodede efterfølgende om, at Pressenævnet behandler hans klage over annoncen med henvisning til nævnets praksis om udvidet retlig interesse grundet klagens samfundsmæssige interesse, eller Pressenævnets mulighed for at behandle klagen af egen drift, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i annoncen, og selv om klageren, der er jøde og medlem af Mosaisk Trossamfund, har en generel interesse i omtalen, blev klagen afvist på grund af manglende retlig interesse. Tilsvarende rejste omtalen i den pågældende annonce ikke i en presseetisk henseende spørgsmål af en sådan principiel eller væsentlig karakter, at der var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

B.T. bragte i oktober 2023 et videointerview i forbindelse med en artikel om konflikten mellem Israel og Palæstina. En person, hvis arm med en blådunjakke er vist i videoen, klagede til Pressenævnet over, at B.T. har overskredet hans rettigheder og krænket ham ved offentliggørelsen af videoen. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i videoen og havde derfor ikke retlig interesse. Der var således ikke grundlag for at fastslå, at klager kunne genkendes ud fra et mindre udsnit af en ikke særegen jakke.

Politiken bragte i oktober og november en række artikler om konflikten mellem Israel og Palæstina i den trykte udgave af Politiken. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at Politikens mediedækning er uetisk og dermed vildleder læseren. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i videoen, og selv om klageren, der er jøde og medlem af Mosaisk Trossamfund, har en generel interesse i omtalen, afviste Pressenævnet at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

TV 2 har til brug for et afsnit af programserien ”Operation X” haft en journalist ansat hos en stutterivirksomhed, som har foretaget skjulte optagelser på virksomhedens private ejendom. De skjulte optagelser skal i et vist omfang indgå i en udsendelse, som forventes udsendt på TV 2 i efteråret 2023. Stutterivirksomheden klagede til Pressenævnet over TV 2s handlemåde i forbindelse med indhentelsen af de skjulte optagelser.

Pressenævnet afviste at behandle klagen, da der ikke var sket en offentliggørelse af de skjulte optagelser. Der forelå derfor ikke et sådant indhold i medieansvarslovens forstand, at Pressenævnet efter den tillagte kompetence kunne tage stilling til, om de skjulte optagelser måtte være i overensstemmelse med god presseskik.

Politiken bragte i september 2023 en nekrolog om en afdød persons politiske bedrifter og selvmord, herunder med gengivelse af dele af den afdødes afskedsbrev efter hans eget ønske. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen potentielt kunne påvirke psykisk sårbare med politiske agendaer eller selvmordstanker til at begå selvmord. Personen, der klagede, var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at klagen ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige interesse.

Weekendavisen bragte i juli 2023 en leder om det forsvindende liv i vandet, og hvilke forhold der er skyld i dette. En person, der er jordbruger, klagede til Pressenævnet navnlig over, at lederen ukorrekt giver landbruget skylden for alt det onde, der sket med vandet igennem tiden. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at klagen ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse.

DR bragte i januar 2023 en artikel om et politisk initiativ om statslig tildeling af midler til voldsramte kvinder og mænd. Interesseorganisationen Foreningen Far klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Foreningen Far var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at Foreningen Fars klage ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til Foreningen Far, uanset den manglende retlige interesse.

Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over DRs afvisning af en klage over en udsendelse, da klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med henvisning til, hun ikke var klagevejledt i forbindelse med optagelserne til udsendelsen. Pressenævnets formand fandt, at personen ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnets formand at genoptage sagen.

En klager klagede over DRs afvisning af en klage over en udsendelse. Klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Klager henviste til, at klager ikke var gjort opmærksom på den 12-ugers klagefrist, og at udsendelsen fortsat var tilgængelig på dr.dk. Pressenævnet afviste klagen uden nærmere behandling med bemærkning om, at der efter medieansvarsloven ikke er hjemmel til at dispensere fra klagefristen, og at det forhold, at en udsendelse efterfølgende er tilgængelig for streaming, ikke kan føre til, der gælder en ny klagefrist.

Region Syddanmark klagede over DRs afvisning af en klage over en udsendelse. Klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Klager henviste til, at DR har afvist to anmodninger om aktindsigt, hvilket har besværliggjort regionens undersøgelse af, om god presseskik er tilsidesat. Pressenævnet afviste klagen uden nærmere behandling med bemærkning om, at der efter medieansvarsloven ikke er hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

DR bragte i februar 2023 en artikel om psykiske lidelser blandt unge elitesportsudøvere. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at DRs brug af begrebet ”psykose” er objektivt forkert, da begrebet er afskaffet for mere end 28 år siden og erstattet af den ”psykotiske tilstand”. Personen, der klagede, var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at klagen ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige interesse.

Politiken bragte i januar 2023 en artikel om, hvordan stramhed i bindevævet har indflydelse på smerter og stivhed i kroppen. En vidensportal klagede til Pressenævnet navnlig over en forskers omtale af bindevævets påvirkning på langvarige gener ved hjernerystelse. Vidensportalen var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om vidensportalen omhandler hjernerystelse og aktivt beskæftiger sig med patientgruppen, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse.