Pressenævnet udtalte alvorlig kritik af dkdox.tv i en sag, hvor en person og en forening blandt andet havde klaget over, at dkdox.tv havde bragt interview med personer, som kritiserede foreningens økonomi. Dkdox.tv anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage sagen, fordi mediet bl.a. mente, at Pressenævnet havde udeladt væsentlige oplysninger og begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Da Pressenævnet fandt, at mediet hverken var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.T i en sag, hvor en person blandt andet klagede over, at denne ikke var kommet til orde i artiklen. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, fordi Pressenævnet ikke havde behandlet sagen som en anmodning om genmæle. Pressenævnet fandt, at det citat, personen ønskede at få behandlet som et genmæle, og som mediet havde afvist at redigere ind i artiklen, i presseetisk forstand ikke var at betragte som genmæle. Pressenævnet afviste derfor anmodningen om genoptagelse.

To mindreårige klagede til Pressenævnet over, at DR i en kritisk omtale, hvor et stort pladeselskab blev beskyldt for at bruge mindreårige influencers til at lave skjult reklame rettet mod børn, havde vist en video fra de to klageres profil på en musikapp som et konkret eksempel på skjult reklame. Et flertal i Pressenævnet fandt, at omtalen var krænkende, og nævnet udtalte kritik af DR for at anvende videoen uden nærmere anonymisering af klagerne.

DR anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Det var DRs opfattelse, at nævnets kendelse var blevet truffet på et faktuelt forkert grundlag, da nævnet i kendelsen havde lagt til grund, at DR havde anvendt en musikvideo fra 2016, hvor pigerne var henholdsvis 12 og 13 år, mens DR rettelig havde anvendt en video fra starten af 2018, hvor pigerne var 13 og 14 år. På baggrund af DRs anmodning berigtigede nævnet enkelte formuleringer i kendelsen. Ved afgørelsen havde nævnet imidlertid lagt vægt på pigernes alder på tidspunktet for DRs offentliggørelse af videoen, og nævnet fandt derfor, at fejlen ikke var af væsentlig betydning. Anmodningen om genoptagelse blev herefter afvist.

Gråsten Avis bragte i juni 2018 omtale af en politikers engagement i forbindelse med tilblivelsen af et regulativ. Politikeren klagede blandt andet over, at overskriften er misvisende og mangler dækning samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Gråsten Avis. Politikeren anmodede nævnet om genoptagelse grundet nævnets ukorrekte gengivelse af to artiklers rækkefølge. Eftersom det ikke kunne udelukkes, at den ukorrekte gengivelse af artiklernes rækkefølge kan have været af betydning for sagens afgørelse, genoptog nævnet behandlingen af klagen. Nævnet fandt under den fornyede behandling af klagen, at overskriftens formulering er misvisende og krænkende for politikeren, og udtalte på den baggrund kritik af Gråsten Avis blandt andet for manglende forelæggelse. Henset til, at politikeren i en efterfølgende artikel fik lejlighed til at udtale sig i Gråsten Avis, fandt nævnet dog ikke anledning til at pålægge Gråsten Avis offentliggørelse af nævnets kritik.

En person anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag, hvor Rudersdal Avis havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen ”Kendt Birkerød-erhvervsmand erklæret konkurs” fra 2010. På baggrund af anmodningen berigtigede nævnet enkelte formuleringer i kendelsen. Da nævnet ikke fandt væsentlige sagsbehandlingsfejl, blev anmodningen om genoptagelse afvist.

En person anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag, hvor Politiken havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen ”Kreditorer anklager Sundown-arrangør for fup” fra 2012. På baggrund af anmodningen berigtigede nævnet enkelte formuleringer i kendelsen. Da nævnet ikke fandt væsentlige sagsbehandlingsfejl, blev anmodningen om genoptagelse afvist.

Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over billeder til en artikel bragt i Familie Journal pga. fristoverskridelse. Pressenævnet afviste personen anmodning om genoptagelse i sag nr. 2017-80-0033. Personen anmodede på ny Pressenævnet om at genoptage sagen og medsendte nye oplysninger. Nævnet afviste på ny anmodningen, da de nye oplysninger ikke havde betydning for vurderingen af spørgsmålet om klagens rettidighed, og fordi der ikke var påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl.

En person klagede over en udsendelse bragt på tv-kanalen DK4 og derefter på hjemmesiden dk4.dk. Pressenævnet afviste i sag nr. 2017-80-0041 at behandle klagen, da hjemmesiden dk4.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven og derfor ikke hører under nævnets område. Personen anmodende nævnet om genoptagelse, da klagen også vedrørte tv-kanalen DK4. Tv-kanalen DK4 blev i 1997 registreret i overensstemmelse med Radio- og fjernsynsloven hos Radio- og tv-nævnet. Pressenævnet fandt på denne baggrund, at DK4 er omfattet af medieansvarsloven og derved hører under Pressenævnets område. Eftersom Pressenævnet ikke ved kendelsen den 27. oktober 2017 behandlede klagen i forhold til tv-kanalen, genoptog nævnet behandlingen af klagen, for så vidt angår tv-kanalen.

Pressenævnet kritiserede i en kendelse BT for at have fejlciteret klager i forbindelse med omtale af en tysk artikel.

Klager mente, at BT bevidst havde bragt et forkert citat, da den tyske artikel ikke gav belæg for at oversætte indholdet som sket af BT. Nævnet finder det ikke dokumenteret og har afvist at genoptage behandlingen af sagen.