Sagsnummer: 2025-03921

EjendomsWatch får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

EjendomsWatch bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at EjendomsWatch havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af EjendomsWatch for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere EjendomsWatch.

Sagsnummer: 2025-03918

Nordjyske får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

Nordjyske bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at Nordjyske havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af Nordjyske for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere Nordjyske.

Sagsnummer: 2025-02726

Kritik af JydskeVestkysten for ikke at bringe angreb og svar i sammenhæng

JydskeVestkysten omtalte i en række artikler i foråret 2025 arbejdsforholdene på en uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen og dennes rektor klagede til Pressenævnet over blandt andet, at der i de påklagede artikler ved links var henvist til tidligere kritisk omtale, der angik andre forhold end dem, de påklagede artikler beskrev. Pressenævnet fandt, at henvisningerne til den tidligere bragte omtale i de påklagede artikler var bragt på en sådan måde, at uddannelsesinstitutionen ikke kom til orde i sammenhængen, og at angreb og svar således ikke var bragt i sammenhæng.

Sagsnummer: 2025-06196

DR får ikke kritik for at afvise at slette omtale

En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette en artikel, en YouTube-video og et Facebook-opslag bragt i 2018, som omhandlede personens succes som influencer på YouTube, herunder at en af personens videoer gik viralt med 1,6 millioner visninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen stammede fra personen selv, der fortalte om sin succes som influencer på YouTube, at omtalen angik forhold i relation til personens daværende virke, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2025-07280

Ikke kritik for at omtale kildes fulde navn

KøbenhavnLIV bragte i foråret 2025 en artikel, som omhandlede en persons oplevelser i forbindelse med at have modtaget en parkeringsbøde. Personen, der var omtalt ved sit fulde navn og med billede, klagede over, at KøbenhavnLIV havde bragt hans fulde navn uden hans samtykke. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra klager selv, der frivilligt medvirkede i artiklen herunder også med et billede af ham selv, som han havde fremsendt til mediets journalist til brug for offentliggørelse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen af hans navn i sammenhæng med artiklens emne ikke kunne betragtes som værende krænkende eller skadelig for ham, og at KøbenhavnLIV ikke på baggrund af korrespondancen med klager havde haft grund til at betvivle, at klager ønskede at optræde med sit fulde navn.

Sagsnummer: 2025-05180

TV 2 får ikke kritik for brug af optagelse af gardere

TV 2 bragte i foråret 2025 en udsendelse om brug af stoffer i livgarden. I udsendelsen indgik flere klip af gardere i forskellige arbejdssituationer. To tidligere gardere klagede til Pressenævnet over, at de ikke havde samtykket til offentliggørelsen af en kort optagelse, hvor de som en del af en større gruppe gardere iført uniform stod i geled. Klagerne henviste til, at de med optagelsen blev associeret til udsendelsens tema om brug af stoffer i livgarden. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at have bragt optagelserne uden at have indhentet klagernes samtykke. Nævnet fandt, at udsendelsen havde klar offentlig interesse og lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at optagelserne ikke viste klagerne i en privat situation, men som led i deres daværende arbejde som gardere, og at billedet ikke viste klagerne i en krænkende situation. Nævnet lagde også vægt på, at udsendelsen ikke gav konkret indtryk af, at de konkrete personer på billedet havde noget at gøre med det emne, som udsendelsen omhandlede, og at klagerne indgik i en optagelse, hvor der fremgik mere end 10 gardere, og at de ikke kunne anses for at have en fremhævet eller i øvrigt fremtrædende position på billedet.

Sagsnummer: 2025-05541

Ej kritik for omtale grundet forældres stiltiende samtykke

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn, som ikke havde været i direkte dialog med mediet om artiklen, klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne, og at mediet – ved at publicere den første artikel på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at JydskeVestkysten havde haft en berettiget forventning om, at det andet barns mor svarede på vegne af klagers forældre, og at der således på vegne af klagers forældre forelå samtykke til at bringe omtalen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på korrespondancen mellem mediet og det andet omtalte barns mor samt klagers fars adfærd ved afslutningen af det fysiske interview med børnene. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort artiklen på flere af mediets platforme på sociale medier, idet barnet – ved forældrenes samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at historien også måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-05540

Ej kritik for omtale af to børns øjenvidneberetning

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne med billeder og video, og at mediet – ved at publicere artiklen på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder navnlig af korrespondancen mellem mediet og barnets mor, at JydskeVestkysten havde en berettiget forventning om, at barnets mor havde givet samtykke til offentliggørelsen af artiklen med billeder og video. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort omtalen på sociale medier, idet barnet – ved sin mors samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at omtalen måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-05246

Fyens Stiftstidende får kritik for utilstrækkelig omtale af en frifindelse og for at afvise anonymisering

I artikler bragt i perioden fra april 2024 til januar 2025 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev tiltalt og af byretten idømt en fængselsstraf for voldtægt. Den dømte person blev efterfølgende frifundet i landsretten. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af frifindelsen udover som opdatering i en artikel, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet kritiserede Fyens Stiftstidende for ikke at have bragt omtale af frifindelsen som en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm og for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering.

Sagsnummer: 2025-04707

Horsens Folkeblad får ikke kritik for at afvise afindeksering af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad ikke ville afindeksere en artikel bragt i 2024, som omhandlede personens straffedom på et år og tre måneder for grov vold, blufærdighedskrænkelser, tyveri og besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Horsens Folkeblad for at afvise anmodningen om afindeksering.

Sagsnummer: 2025-05612

TV 2 får ikke kritik for at afvise at hindre tilgængeligheden af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde afvist at hindre tilgængeligheden af en artikel bragt i 2023, som omhandlede debatten blandt universitetsstuderende om, hvorvidt undervisere kan kræve svar på spørgsmål af de studerende, som ikke har rakt hånden op i undervisningen. Personen, som var en af de interviewede studerende, udtalte sig til TV 2 om sine udfordringer. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af TV 2. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, at der var tale om nyere oplysninger, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2025-00716

DR får ikke kritik for at afvise sletning og anonymisering

DR bragte i januar 2024 en artikel om, at der havde været uroligheder i forbindelse med demonstration. Af artiklen fremgik også en video fra demonstrationen, som viste noget postyr mellem nogle demonstranter, hvor en person hev et skilt ud af hænderne på en anden demonstrant. Personen, der havde taget skiltet fra den anden person, klagede herefter til Pressenævnet over, at DR havde afvist at anonymisere eller slette artiklen, hvori videoen indgik. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere DR for at afvise at slette eller anonymisere artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at optagelserne var fra en offentlig demonstration, og at det, der blev vist på optagelsen, ikke var af en sådan karakter, at det kunne anses for særligt belastende eller krænkende for klager. Endelig lagde nævnet vægt på, at klager offentligt havde tilkendegivet i et debatindlæg med ham som afsender, at han var den person, der ses tage skiltet fra en anden demonstrant i videooptagelsen.

Sagsnummer: 2025-01712

Ej kritik for at afvise sletning af artikler om råd givet i en brevkasse

En person, der var omtalt i to artikler bragt i 2019, klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist at slette eller afindeksere artiklerne, der indeholdt kritisk omtale af hende i forhold til hendes professionelle erhverv og nogle konkrete råd, hun havde givet i sin egenskab af bestyrer for en brevkasse i et andet medie. Pressenævnet fandt, at artiklerne ikke indeholdt oplysninger, som kunne anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de var særligt belastende for hende. Nævnet lagde vægt på, at omtalen angik pågældendes professionelle virke, og at omtalen fortsat havde almen interesse.

Sagsnummer: 2024-13821

Kritik af DR for at bringe affotograferede dokumenter med uslørede navne

DR omtalte i programmet Kontant en rækker sager, hvor arvinger havde klaget over advokaternes salær i forbindelse med skifte. I udsendelsen medvirkede blandt andet en enke i et af de omtalte boer. I programmet blev blandt andet boets størrelse, at der var uenigheder i familien, samt familiens navn omtalt. Tre øvrige arvinger i boet klagede til Pressenævnet over blandt andet, at der i udsendelsen fremgik affotograferede dokumenter med deres navne på, som krænkede deres privatliv. DR havde over for klagerne oplyst, at der var tale om en fejl, og havde efterfølgende sløret navnene. Pressenævnet fandt, at DR havde tilsidesat god presseskik ved at bringe navnene uslørede i en situation, hvor der ikke forelå samtykke. Under henvisning til sagens forløb pålagde Pressenævnet ikke DR at offentliggøre kritikken.

Sagsnummer: 2025-03047

Ekstra Bladet får kritik for ikke at anonymisere person i artikel fra 2011

En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette eller anonymisere to artikler bragt i henholdsvis 2011 og 2013, hvor personen blev omtalt i sammenhæng med en navngiven person, der havde udsat hende for identitetstyveri. Efter det oplyste havde Personen efter offentliggørelserne fået navne- og adressebeskyttelse. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for ikke at anonymisere personen i artiklen fra 2011, men fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke at slette artiklen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere at Ekstra Bladet havde afvist at slette og anonymisere artiklen fra 2013.

Sagsnummer: 2025-03886

TV 2 får ikke kritik for at afvise at slette og anonymisere billede

To personer klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde afvist at slette og yderligere anonymisere et billede fra en artikel bragt i 2012 om en række svindlere. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2. Nævnet fandt, at billedet i sammenhæng med omtalen ikke kunne anses for belastende for klagerne i en sådan grad, at det talte for sletning eller yderligere anonymisering, og lagde i den forbindelse vægt på, at deres ansigter var sløret, og at de ikke var omtalt i artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-02606

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af straffesag

Sjællandske Nyheder bragte i februar måned en artikel med omtale af en straffesag, hvor en person blev frifundet for overtrædelse af straffelovens § 266 b. Personen klagede på egne vegne og på vegne af hans virksomhed til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen krænkede henholdsvis deres privatliv og omdømme. Nævnet fandt, at omtalen ikke indebar en krænkelse af personens privatliv eller virksomhedens omdømme. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at mediets angivelse af hans alder, erhvervsmæssige virke og området for virksomheden ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man havde kendskab til, at han var den omtalte, og at virksomheden ikke var nævnt i omtalen. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-01203

Motor-magasinet får ikke kritik for omtale af dom og politianmeldelse

Motor-magasinet bragte i januar to artikler med omtale af en navngiven persons straffedom og forholdene forud herfor. Den navngivne person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han var nævnt ved navn i omtalen, og at den indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om, at han var blevet bortvist og politianmeldt. Nævnet fandt, at det ikke var i strid med god presseskik at nævne ham ved navn, og at oplysningerne havde karakter af faktiske oplysninger, som havde dækning i de faktiske forhold, og som mediet havde foretaget behørig forelæggelse af. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-16714

DR får ikke kritik for at afvise sletning, anonymisering og afindeksering

Et selskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en artikel bragt i oktober 2019 med omtale af selskabets involvering i byggeprojekter udført af et andet selskab. Nævnet fandt, at omtalen indeholdt oplysninger, der kunne anses for belastende for selskabet, men at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at de i sig selv kunne tale for at hindre tilgængeligheden artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-02291

TV 2 Fyn får ikke kritik af omtale af afdød slagter

I februar bragte TV 2 Fyn en artikel og et Facebook-opslag med omtale af og link til et computerspil, der var inspireret af en afdød slagter, der var kendt i sit lokalområde. Den afdødes søn klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen krænkede hans fars omdømme. Pressenævnet fandt, at omtalen af og linket til computerspillet ikke kunne anses for at udgøre en krænkelse af privatlivets fred.