Sagsnummer: 2025-10162

B.T. får ikke kritik for redigering af citat

B.T. bragte i august 2025 en artikel med omtale af en demonstration, som en fagforening var medarrangør af. B.T. havde i artiklen bragt en historikers citater fra en DR-artikel med samme omtale. Historikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.T. havde bragt hans citater ude af kontekst, og at det fejlagtigt fremstod som om, at han advarede om en ”farlig strategi”, og at han havde udtalt, at fagforeningen burde ”træde varsomt”. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at B.T. ved redigeringen af historikerens citater og det indledende afsnit havde overskredet rammerne for redigering. Nævnet lagde vægt på blandt andet, at historikerens overordnede budskab og baggrunden for citaterne ikke fremstod forvanskede, og at det indledende afsnit fremstod som B.T.s sammenfatning af hans citater. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-08839

B.T. får ikke kritik for at afvise at slette og anonymisere artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. havde afvist at slette og anonymisere en artikel fra 2022, hvor 21 kvinder havde anklaget blandt andre klager for svindel i forbindelse med salg af designertasker gennem hendes tidligere virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at omtalen angik hendes tidligere erhvervsmæssige forhold, at hun fremgik med hendes tidligere navn, og at omtalen havde almen interesse. Nævnet bemærkede dog, at det var beklageligt, at B.T., der havde tilbudt afindeksering, endnu ikke havde gennemført dette.

Sagsnummer: 2025-08870

Kritik for misvisende omtale og utilstrækkelig berigtigelse

TV MIDTVEST bragte i 2024 en artikel og et nyhedsindslag med omtale af en kommunes sagsbehandling vedrørende en sag om et barn med cerebral parese, hvis familie havde søgt om hjemmetræning samt tabt arbejdsfortjeneste. Af artiklen fremgik det blandt andet, at familien havde sendt en ansøgning til kommunen om hjemmetræning i 2023, og at familien havde ventet 15 måneder på at få svar på denne ansøgning, hvilket ikke stemte overens med kommunens oplysninger om en sagsbehandlingstid på maksimalt seks måneder. Det fremgik ligeledes, at børne-og familiechefen i kommunen ikke ville udtale sig om sagen. TV MIDTVEST opdaterede efter henvendelse fra børne-og familiechefen artiklen med oplysning om, at familien ”rettede henvendelse” til kommunen i juni 2023, og at børne-og familiechefen ”ikke kan gå ind i konkret sag”.
Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og misvisende information om sagsbehandlingstiden i kommunen, samt at artiklens oplysning om, at han ikke ville udtale sig om sagen, var ukorrekt. Han klagede også over, at TV MIDTVESTs berigtigelse af omtalen var utilstrækkelig, idet artiklen alene var opdateret, hvorved læsere af artiklen ikke kunne antages at blive bekendt med rettelserne.
Pressenævnet fandt, at det forhold, at børne- og ungechefen som følge af reglerne om tavshedspligt var afskåret fra at kommentere oplysninger om konkrete forhold i sagen, skærpede mediets forpligtelse til at referere de faktiske forhold i sagen præcist. Nævnet fandt herefter grundlag for at kritisere TV MIDTVEST for at bringe misvisende omtale om ansøgningstidspunktet og sagsbehandlingstiden, idet det ikke fremgik af den påklagede omtale, at sagsbehandlingstiden blev regnet fra indgivelse af en officiel ansøgning, og uden at angive, at det var familiens opfattelse, at de med deres henvendelse i 2023 allerede havde ansøgt om hjemmetræning/tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet kritiserede endvidere TV MIDTVEST for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2025-12294

Ekstra Bladet får ikke kritik for at afvise sletning af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette en artikel bragt i 2018, som omhandlede personens oplevelser med at arbejde som dj og model. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, hvor hun udtalte sig om sine oplevelser i sit daværende virke, at omtalen dermed angik forhold i relation til personens erhvervsmæssige virke, og at omtalen i artiklen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2025-09256

Ikke kritik for at afvise at hindre tilgængeligheden af artikel fra 2021

En person klagede til Pressenævnet over, at Herning Folkeblad havde afvist at slette en artikel bragt i 2021, som omhandlede personens (nu tidligere) virksomhed med produktion af kager til børn. Af artiklen fremgik det blandt andet, at personen havde været nødt til at stoppe jobbet som kok, da det havde medført vanskeligheder med knæet, og fordi hun ikke ville risikere at være handicappet om 10 år. Det var på denne baggrund, at hun i sin tid havde stiftet den i artiklen omtalte virksomhed. Personen klagede til Pressenævnet over, at Herning Folkeblad havde afvist hendes anmodning om sletning mv. med henvisning til, at artiklen indeholdt helbredsoplysninger, som ikke havde offentlig interesse. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Herning Folkeblad for at have afvist anmodningen om at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra klageren, der selv havde kontaktet Herning Folkeblad og frivilligt medvirkede i artiklen ved interview og fotografering, hvor hun fremkom med oplysninger om blandt andet sine helbredsmæssige forhold. Nævnet lagde også vægt på, at artiklen også indeholdt erhvervsoplysninger, og at omtalen fortsat kunne anses for at have en vis offentlig interesse.

Sagsnummer: 2025-09949

Ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel fra 2022 om straffedom

En person klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende havde afvist at slette eller anonymisere en artikel fra 2022 med omtale af hans straffedom, hvor klager var blevet idømt en ubetinget fængselsstraf på et år for at have blufærdighedskrænket flere piger og for at have overtrådt et forbud mod at kontakte børn på nettet. Nævnet fandt henset til sagens karakter og alvor ikke grundlag for at udtale kritik af Århus Stiftstidende, uanset at artiklen indeholdt personoplysninger af følsom karakter.

Sagsnummer: 2025-06029

Kritik af Kontrast for ikke at udvise hensyn til offer

Kontrast bragte i to artikler i april 2025 omtale af en straffesag, hvor en person var blevet dømt for blandt andet voldtægt og udvist af Danmark. I artiklerne blev der rettet en række beskyldninger mod den tidligere partner til den dømte. Begge var anonymiserede i omtalen. Begge de omtalte var benævnt ved pseudonym. Den omtalte tidligere partner klagede til Pressenævnet over, at Kontrast ikke havde udvist hensyn til hende som forurettet i den omtalte straffesag, og at artiklerne indeholdt grove beskyldninger, hun ikke var blevet forelagt. Pressenævnet kritiserede Kontrast for ikke at have udvist størst muligt hensyn til klager og for uden forelæggelse at bringe omtalen med krænkende beskyldninger uden et tilstrækkeligt faktuelt grundlag.

Sagsnummer: 2025-08113

Ikke kritik af Ekstra Bladet for omtale af straffedom fra 2012 (Dissens)

En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette og anonymisere en artikel bragt i 2012 vedrørende personens tidligere straffedom, hvor han blev idømt en fængselsstraf for narkohandel, besiddelse af våben, børnepornografi og for at have et seksuelt forhold med en mindreårig. Nævnet (flertallet) fandt – som følge af sagens karakter og alvor – ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for at afvise personens anmodning om sletning eller anonymisering. Et mindretal fandt det rimeligt at hindre tilgængeligheden ved anonymisering af personen, idet personen efter det oplyste ikke efterfølgende havde begået ny kriminalitet, sammenholdt med, at det var over 13 år siden, der faldt dom i sagen.

Sagsnummer: 2025-08795

Ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel fra 2022 om straffedom

En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette eller anonymisere en artikel fra 2022 med omtale af hans straffedom, hvor klager var idømt fire års fængsel for narkotikakriminalitet. Nævnet fandt henset til sagens karakter og alvor ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet, uanset at artiklen indeholdt personoplysninger af følsom karakter.

Sagsnummer: 2025-08473

Kritik for at bringe nummerplade uden sløring

B.T. bragte i juni sidste år en artikel med omtale af en hændelse, hvor personer i to forskellige biler kastede æg på en studentervogn. Artiklen var ledsaget af en video af episoden, hvor man blandt andet kunne se de to biler følge efter studentervognen og køre over for rødt lys. De to bilers nummerplade-oplysninger var synlige i videoen.
Ejeren af den ene bil klagede til Pressenævnet over, at B.T. havde bragt optagelsen uden at sløre hans bils nummerplade, og at B.T. efterfølgende havde afvist at sløre optagelsen. Pressenævnet kritiserede B.T. for at have bragt optagelsen uden at have sløret nummerpladen på klagers bil. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at artiklens omtale og navnlig indholdet af selve videooptagelsen indeholdt oplysninger om en mulig lovovertrædelse, og at de uslørede optagelser derfor måtte anses for at vise forhold, der i sig selv kunne være krænkende for klager. Derudover lagde nævnet også vægt på, at omtalen af den konkrete hændelse kunne være bragt uden at vise nummerplade-oplysninger. Nævnet kritiserede også B.T. for at afvise klagers efterfølgende anmodning om sløring.

Sagsnummer: 2025-08565

Ekstra Bladet får ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel fra 2016

En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette eller anonymisere en artikel bragt i 2016 om en sushirestaurant, der var gået konkurs. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet henset til, at artiklen angik personens tidligere erhvervsmæssige virke, og at omtalen fortsat kan have en vis almen interesse.

Sagsnummer: 2025-08482

TV 2 Kosmopol får ikke kritik for nyhedsudsendelse

I juli 2025 bragte TV 2 Kosmopol en nyhedsudsendelse med omtale af trafikken omkring en isbutik. I udsendelsen bragte mediet en optagelse med en ordudveksling mellem en lokal beboer og en mand, hvis ægtefælle var ved at parkere deres bil. Ægtefællerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 Kosmopol havde bragt optagelsen uden deres samtykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 Kosmopol for at bringe optagelsen uden deres samtykke og lagde blandt andet vægt på, at optagelsen havde offentlig interesse, at mandens ansigt var sløret, og at der i øvrigt ikke fremgik oplysninger, der kunne tjene til identifikation af klagerne.

Sagsnummer: 2025-03921

EjendomsWatch får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

EjendomsWatch bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at EjendomsWatch havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af EjendomsWatch for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere EjendomsWatch.

Sagsnummer: 2025-03918

Nordjyske får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

Nordjyske bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at Nordjyske havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af Nordjyske for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere Nordjyske.

Sagsnummer: 2025-02726

Kritik af JydskeVestkysten for ikke at bringe angreb og svar i sammenhæng

JydskeVestkysten omtalte i en række artikler i foråret 2025 arbejdsforholdene på en uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen og dennes rektor klagede til Pressenævnet over blandt andet, at der i de påklagede artikler ved links var henvist til tidligere kritisk omtale, der angik andre forhold end dem, de påklagede artikler beskrev. Pressenævnet fandt, at henvisningerne til den tidligere bragte omtale i de påklagede artikler var bragt på en sådan måde, at uddannelsesinstitutionen ikke kom til orde i sammenhængen, og at angreb og svar således ikke var bragt i sammenhæng.

Sagsnummer: 2025-06196

DR får ikke kritik for at afvise at slette omtale

En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette en artikel, en YouTube-video og et Facebook-opslag bragt i 2018, som omhandlede personens succes som influencer på YouTube, herunder at en af personens videoer gik viralt med 1,6 millioner visninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen stammede fra personen selv, der fortalte om sin succes som influencer på YouTube, at omtalen angik forhold i relation til personens daværende virke, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2025-07280

Ikke kritik for at omtale kildes fulde navn

KøbenhavnLIV bragte i foråret 2025 en artikel, som omhandlede en persons oplevelser i forbindelse med at have modtaget en parkeringsbøde. Personen, der var omtalt ved sit fulde navn og med billede, klagede over, at KøbenhavnLIV havde bragt hans fulde navn uden hans samtykke. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra klager selv, der frivilligt medvirkede i artiklen herunder også med et billede af ham selv, som han havde fremsendt til mediets journalist til brug for offentliggørelse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen af hans navn i sammenhæng med artiklens emne ikke kunne betragtes som værende krænkende eller skadelig for ham, og at KøbenhavnLIV ikke på baggrund af korrespondancen med klager havde haft grund til at betvivle, at klager ønskede at optræde med sit fulde navn.

Sagsnummer: 2025-05180

TV 2 får ikke kritik for brug af optagelse af gardere

TV 2 bragte i foråret 2025 en udsendelse om brug af stoffer i livgarden. I udsendelsen indgik flere klip af gardere i forskellige arbejdssituationer. To tidligere gardere klagede til Pressenævnet over, at de ikke havde samtykket til offentliggørelsen af en kort optagelse, hvor de som en del af en større gruppe gardere iført uniform stod i geled. Klagerne henviste til, at de med optagelsen blev associeret til udsendelsens tema om brug af stoffer i livgarden. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at have bragt optagelserne uden at have indhentet klagernes samtykke. Nævnet fandt, at udsendelsen havde klar offentlig interesse og lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at optagelserne ikke viste klagerne i en privat situation, men som led i deres daværende arbejde som gardere, og at billedet ikke viste klagerne i en krænkende situation. Nævnet lagde også vægt på, at udsendelsen ikke gav konkret indtryk af, at de konkrete personer på billedet havde noget at gøre med det emne, som udsendelsen omhandlede, og at klagerne indgik i en optagelse, hvor der fremgik mere end 10 gardere, og at de ikke kunne anses for at have en fremhævet eller i øvrigt fremtrædende position på billedet.

Sagsnummer: 2025-05541

Ej kritik for omtale grundet forældres stiltiende samtykke

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn, som ikke havde været i direkte dialog med mediet om artiklen, klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne, og at mediet – ved at publicere den første artikel på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at JydskeVestkysten havde haft en berettiget forventning om, at det andet barns mor svarede på vegne af klagers forældre, og at der således på vegne af klagers forældre forelå samtykke til at bringe omtalen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på korrespondancen mellem mediet og det andet omtalte barns mor samt klagers fars adfærd ved afslutningen af det fysiske interview med børnene. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort artiklen på flere af mediets platforme på sociale medier, idet barnet – ved forældrenes samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at historien også måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.