Sagsnummer: 2022-80-0865

Politiken får kritik for misvisende overskrift og underrubrik

Politiken bragte i marts måned en artikel om den ukrainske ambassadørs opfordring til danske selskaber om at indstille samarbejdet med Rusland. Artiklen indeholdt blandt andet en udtalelse fra ambassadøren om, at danske firmaer får ukrainske børns blod på ærmerne, hvis de fortsætter handlen med Rusland. Et dansk selskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det fremgik af artiklens overskrift og underrubrik, at selskabets produkter solgtes videre i Rusland, og at det efterlod læseren med det fejlagtige indtryk, at ambassadørens udtalelser havde en særlig sammenhæng med selskabet. Pressenævnet fandt, at overskriften og underrubrikken var misvisende og udtalte kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0849

Politiken får kritik for at afvise at bringe tilstrækkelig omtale af en påtaleopgivelse

Politiken bragte i 2017 en række artikler om Advokatrådets politianmeldelse af en tidligere advokat samt en skiftesag om at fratage den tidligere advokats mor, som han var fuldmagtshaver for, rådighed over fællesejet i et uskiftet bo. Den tidligere advokat blev sigtet for bedrageri, og Rigsadvokaten opgav efterfølgende sigtelsen. Skiftesagen blev afsluttet uden kritik af morens dispositioner under det uskiftede bo. Politiken indsatte herefter noter om påtaleopgivelsen i slutningen af artiklerne på netavisen. Den tidligere advokat klagede til Pressenævnet over, at Politiken havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af påtaleopgivelsen og skiftesagens afslutning. Pressenævnet udtalte kritik af Politiken for at have afvist at bringe tilstrækkelig omtale af påtaleopgivelsen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Politiken havde bragt en omfattende dækning af politianmeldelsen, og at omtalen af sagens afslutning ikke blev bragt som en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm. Nævnet fandt, at omtalen i forhold til skiftesagen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C.3 og udtalte ikke kritik på dette punkt.

Sagsnummer: 2022-80-0826

Ikke kritik af Politiken, da overskrift havde dækning i faktiske forhold

Politiken bragte i februar måned en artikel om nogle politikere, der havde råbt ”Sieg Heil” på en bar. Tre af de omtalte politikere klagede til Pressenævnet over, at forklaringen om, at ordene ”Sieg Heil” var udtalt som led i gengivelsen af en anti-nazistisk sketch, ikke fremgik tilstrækkelig tydeligt af hverken overskriften, underrubrikken eller indledningen af artiklen. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning i artiklen for overskriftens formulering, og at det lå inden for redaktørens redigeringsret at gengive hændelsesforløbet, som det var beskrevet i artiklen. Pressenævnet lagde vægt på, at ingen af klagerne havde bestridt at have udtalt ordene. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2021-80-0729, 2021-80-0731 og 2021-80-0732

Medier måtte gerne omtale mistænkeliggjort schweizisk advokat ved navn

I oktober 2021 bragte DR, Politiken og Berlingske artikler, som de tre medier havde samarbejdet om, der omtalte, at en stor dansk bank i mange år havde haft en sydamerikansk storkunde, som mistænkes for økonomisk kriminalitet. Det fremgik af artiklerne, at mistanken bl.a. skyldtes, at den sydamerikanske kunde havde samarbejdet med en schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel.
Den schweiziske advokat klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i mediernes artikler. I sin klage fremhævede advokaten bl.a., at hans engagement med den sydamerikanske kunde lå otte år tilbage i tiden, og at han er en privat borger uden offentlig interesse i Danmark. Pressenævnet fandt, at forholdet mellem advokaten og den sydamerikanske kunde havde været af en sådan karakter, at medierne var berettiget til at nævne advokatens navn i artiklerne, og nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0809

Afvisning af klage over Politiken på grund af fristoverskridelse

En person klagede over Politikens redigering af hans læserbrev, som blev bragt i januar 2021. Klagen var indbragt for Pressenævnet efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Klager henviste blandt andet til, at han først havde modtaget svar fra Politiken fire måneder efter hans klage til mediet. Pressenævnet afviste klagen uden nærmere behandling med bemærkning om, at der efter medieansvarsloven ikke er hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

Sagsnummer: 2021-80-0730

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

Politiken bragte i perioden fra den 19. marts til den 3. oktober 2021 en række artikler om arbejdsforholdene hos et onlinesupermarked. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at Politiken ikke før den 3. oktober 2021 deklarerede, at Politiken er ejet af en konkurrent til det omtalte onlinesupermarked. Selv om personen, der klagede, har arbejdet mange år i transportbranchen og er kunde hos onlinesupermarkedet, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da personen ikke var omtalt eller afbildet i artiklerne, og derfor ikke har retlig interesse.

Sagsnummer: 2020-80-0583

Politiken får kritik for ikke at forelægge indhold af private annoncer

Politiken bragte i november 2020 flere annoncer, som var blevet indrykket af en privat person. I to af annoncerne blev der rettet konkrete beskyldninger om lovovertrædelser mod en navngiven advokat.

Advokaten klagede til Pressenævnet over, at Politiken havde bragt annoncerne uden nærmere efterprøvelse, herunder ved forelæggelse for ham. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne mod advokaten var af en sådan karakter, at de skulle have været forelagt for ham inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik.

Sagsnummer: 2020-80-0572

Kritik af Politikens gengivelse af krænkende Facebook-opslag

Politiken omtalte i en artikel i oktober 2020, at en person fra medieverdenen i et opslag på Facebook havde anklaget en højtstående politiker for i 1990’erne at have udsat hende for nærgående adfærd. Det fremgik af artiklen, at det ikke havde været muligt for Politiken at indhente yderligere kommentarer fra de involverede, blandt andet fordi den højtstående politiker sad i et vigtigt møde på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.

Den højtstående politiker klagede til Pressenævnet. Politikeren klagede navnlig over, at artiklen indeholdt krænkende beskyldninger, som han burde have haft mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen.

Pressenævnet udtalte kritik af Politiken for ikke reelt at have givet politikeren mulighed for at kommentere de alvorlige anklager. Samtidig kritiserede Pressenævnet Politiken for at have bragt en fejlagtig underrubrik, samt for ikke tilstrækkelig hurtigt og tydeligt at foretage rettelse af den efterfølgende erkendte fejl.

Sagsnummer: 2020-80-0531

Politiken får ikke kritik for redigering og citatvalg

Politiken bragte i juli 2020 omtale af kvindelig kunstnere og ligestilling i kunstverdenen. En professor, der blev citeret i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var kommet tilstrækkelig til orde i forhold til de kilder, han betragtede som sine modparter, og at omtalen var tendentiøs. Pressenævnet fandt, at Politiken ikke havde overskredet de vide grænser for redigering ved at anvende et citat fra professoren givet til et andet medie end det citat, som professoren havde sendt til Politiken. Nævnet fandt ligeledes, at det falder inden for redaktørens redigeringsret at beslutte, om professoren skulle interviewes forud for omtalen. Nævnet udtalte i øvrigt ikke kritik af Politiken.

Sagsnummer: 2020-80-0525

Politiken får ikke kritik for kronik og debatindlæg

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde. Politiken bragte herefter i juli 2020 et debatindlæg om en skribents holdning til de retspolitiske forslag om ’frivillighed’ eller ’samtykke’ i de strafferetlige regler om voldtægt. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over blandt andet, at kronikken og debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, at hun ikke fik forelagt debatindlægget, og at hun ikke fik rimelig tid til at svare på kronikken. Kvinden klagede desuden over, at Politiken burde have udvist det fornødne hensyn til hende som offer for en forbrydelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Politiken på tilstrækkelig vis har forelagt de fremsatte udsagn i kronikken for kvinden, og at Politiken bragte kvindens replik i forbindelse med selve kronikteksten. Nævnet udtrykte forståelse for, at kronikken indeholdt formuleringer, der af kvinden måtte opfattes som krænkende, men fandt ikke grundlag for at fastslå, at Politiken ikke havde udvist det størst mulige hensyn over for kvinden.

Sagsnummer: 2020-80-0523

Politiken får ikke kritik for kronik

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde, herunder blandt andet en ”toneangivende redaktør på et kendt netmedies” ageren i den forbindelse. Den omtalte redaktør klagede til Pressenævnet over, at kronikken indeholdt krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som kronikørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i kronik, og at personens navn ikke på noget tidspunkt i kronikken blev nævnt.

Sagsnummer: 2020-80-0529

Politiken får ikke kritik for kronik

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde, herunder blandt andet en ”kommunikationsrådgivers” ageren i den forbindelse. Den omtalte kommunikationsrådgiver klagede til Pressenævnet over, at kronikken indeholdt krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som kronikørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i kronik, og at personens navn ikke på noget tidspunkt i kronikken blev nævnt.

Sagsnummer: 2020-80-0519

Politiken får ikke kritik for kronik

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde, herunder blandt andet en ”anden involveret tidligere vens” ageren i den forbindelse. Den omtalte tidligere ven klagede til Pressenævnet over, at kronikken indeholdt løgnagtige og krænkende påstande, som han ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som kronikørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i kronik, og at personens navn ikke på noget tidspunkt i kronikken blev nævnt.

Sagsnummer: 2020-80-0497

Kritik af Politiken for brug af billede af følsom karakter uden samtykke

Politiken bragte i februar og maj 2020 tre billeder fra teaterscener med let genkendelige og navngivne skuespillere som illustration til generel omtale af behovet for intimitetskoordinatorer i teaterbranchen. Billederne er pressebilleder taget til brug for offentlig omtale af nogle teaterforestillinger. Dansk Skuespillerforbund klagede på vegne af fire af de afbildede skuespillere til Pressenævnet. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Politikens anvendelse af to af arkivbillederne uden forudgående samtykke.
På det tredje billede optræder en af skuespillerne nøgen. Ved behandlingen af dette billede var der dissens. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) udtalte kritik af Politiken for at have krænket privatlivets fred ved at bringe det særligt følsomme billede af skuespilleren, der optræder nøgen, uden forinden at indhente samtykke fra skuespilleren. De to øvrige nævnsmedlemmer udtalte ikke kritik af Politikens anvendelse af det pågældende billede uden forudgående samtykke. Da der var stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet udtalte herefter kritik af Politiken. Nævnet noterede sig, at Politiken har fjernet billedet med den nøgne skuespiller fra artiklerne på politiken.dk.

Sagsnummer: 2020-80-0448

Politiken får ikke kritik for omtale af klimakompensation

Politiken bragte i januar måned i en artikel og nyhedspodcast kritisk omtale af en dansk forretningsmand og hans selskab, der solgte klimakreditter for et forretningskoncept, som formidlede klimakreditter fra projekter, der skal reducere udledningen af CO2. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen og nyhedspodcasten indeholder ukorrekte oplysninger, og at Politiken har krænket hans privatliv ved blandt andet at bringe et billede af ham og hans tidligere navn, uden at han har givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at billedet ikke viste forretningsmanden i en krænkende situation, ligesom anvendelsen af hans tidligere navn ikke kan betragtes som krænkende.

Sagsnummer: 2020-80-0439

Politiken får ikke kritik for brug af optagelser

I januar måned bragte Politiken en video som en del af Politikens artikelserie ”Klimabedraget”. I videoen, som omhandlede klimakompensation og oprettelsen af klimakreditter, blev der vist en række forskellige optagelser af blandt andet naturbilleder, herunder af en plantage og nogle personer, der opholdt sig på plantagen. En person klagede til Pressenævnet over, at videoen indeholdt optagelser af hans plantage og familie, som han ikke har givet samtykke til. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at optagelserne ikke viser forhold, der er egnede til at krænke personens privatliv, at optagelserne af plantagen vises kortvarigt, at familiemedlemmerne havde givet samtykke til optagelserne, der ikke viser familiemedlemmerne i en privat situation, men viser deres ageren som led i deres arbejde på plantagen, ligesom omtalen vedrører klimakompensation og brug af klimakreditter generelt.

Sagsnummer: 2020-80-0486

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

Politiken bragte en leder med omtale af forholdene i forbindelse med besættelsen af Danmark i 1940 og tiden efter.
En gruppe bestående af et bestyrelsesmedlem i 3F sømændene, et medlem af Sømændene og forhenværende søfartspolitisk ordfører samt en tidligere formand for Sømændenes Forbund klagede til Pressenævnet og henviste til, at omtalen var en hån mod de danske sømænd, der sejlede i tjeneste under 2. verdenskrig. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da klagerne ikke er omtalt i lederen og derfor ikke har retlig interesse.

Sagsnummer: 2019-80-0392

Politiken får kritik for ukorrekt oplysning og manglende forelæggelse

Politiken bragte i november 2019 omtale af en demonstration i forbindelse med en mindehøjtidelighed for ofrene for Krystalnatten, herunder en beskrivelse af arrangøren af demonstrationens ageren. Den omtalte arrangør klagede til Pressenævnet over, at Politiken i artiklen blandt andet havde angivet, at han holdt en moddemonstration, idet han rettelig holdt en støttedemonstration, samt at han ikke havde haft mulighed for at forholde sig til oplysningen forud for offentliggørelsen. Politiken bragte efter offentliggørelsen en beklagelse som en selvstædig artikel i den løbende nyhedsstrøm på Politikens netavis med et link til den påklagede artikel, som Politiken samtidig bragte en rettelse i. Nævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om, at arrangøren holdt en moddemonstration til den omtalte mindehøjtidelighed, kan virke agtelsesforringende for ham og udtalte på den baggrund kritik af Politiken for at have bragt den ukorrekte oplysning, samt for manglende forelæggelse.

Sagsnummer: 2019-80-0321

Politiken får ikke kritik for artikel om anti-vaccinationsgrupper

I en artikel bragt i februar måned omtalte Politiken en undersøgelse foretaget af The Guardian af Facebook og Googles algoritmer, hvorved kampagner mod vaccinationer prioriteres ved søgninger efter ordet ”vaccine”. En patientforening blev i den sammenhæng nævnt som et dansk eksempel. Den omtalte patientforening klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende udsagn, samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som Politikens vurderinger på baggrund af de oplysninger, der offentliggøres på patientforeningens hjemmeside.