B.T. og Berlingske bragte i april måned artikler med omtale af blandt andet en politikers tilstedeværelse i forbindelse med et overfald på en anden politiker. En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. og Berlingske ikke havde krediteret ham som kilde til artiklernes historie. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i artiklerne, ligesom han ikke havde dokumenteret, at han var kilde til historien. Klageren havde derfor ikke retlig interesse.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
14/05/2024DR bragte i februar måned et radioindslag med omtale af blandt andet en sag mellem på den ene side et australsk mineselskab og på den anden side Danmark og Grønland om et erstatningskrav på knap 80 millioner. Miljøorganisationen NOAH klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at indslaget indeholdt ukorrekte oplysninger, der ikke var efterprøvet. NOAH eller organisationens medlemmer var ikke omtalt i indslaget og havde derfor ikke retlig interesse.
Sjællandske Medier får ikke kritik for omtale af straffesag
06/05/2024Sjællandske Medier bragte i oktober 2023 tre artikler om en straffesag, hvor en dørmand efter en kontrovers med en diskoteksgæst blev dømt for vold. Den omtalte diskoteksgæst klagede til Pressenævnet blandt andet over, at to af artiklernes overskrifter var ukorrekte, at der var bragt et ukorrekt udsagn, samt at gengivelsen af hændelsesforløbet og sagens behandling i retten ikke var objektiv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at overskrifterne havde dækning i de faktiske forhold og artiklernes brødtekst, ligesom det påklagede udsagn fremstod som dørmandens udlægning af, hvad klageren havde udtalt under hændelsen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at tiltalen og dommen var omtalt i artiklernes brødtekst.
Berlingske får ikke kritik for manglende forelæggelse af kronik
01/05/2024Berlingske bragt i juli 2023 en kronik, der indeholdt kritisk omtale af en musikfestival. Kronikken omtalte blandt andet økonomien omkring festivalen. Arrangørerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekte beskyldninger, som ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Berlingske for at bringe kronikken og lagde vægt på, at mediet fem dage før publiceringen havde at kontaktet festivalen telefonisk og via mail til den mailadresse, der fremgik af festivalens hjemmeside. Nævnet fandt således, at Berlingske måtte have haft en berettiget forventning om, at mailen var nået frem til klagerne. Nævnet bemærkede herudover, at Berlingske efter publiceringen gav klagerne mulighed for at komme med et modsvar til kronikken.
Århus Stiftstidende får ikke kritik for omtale af ufærdigt byggeri
30/04/2024I juli måned omtalte Århus Stiftstidende en sag om et byggeri, der havde stået ufærdigt i flere år. Ejeren af ejendommen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og udtalelser fra en tidligere samarbejdspartner, som han ikke var blevet forelagt, samt at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt, at avisen i den konkrete situation ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde vægt på, at det for læseren fremgik tilstrækkelig tydeligt, at klager og den tidligere samarbejdspartner var parter i en verserende voldgiftssag, og at begge parters synspunkter var gengivet loyalt. Nævnet fandt videre, at mediet havde givet læserne tilstrækkelig mulighed for at vurdere kildens troværdighed og udtalte ikke kritik.
Ikke kritik af Vejle Amts Folkeblad for omtale af stævning
29/04/2024Vejle Amts Folkeblad omtalte i juli 2023, at en højskoleforstander var blevet stævnet af en tidligere elev. Den tidligere elev klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen ikke havde ladet ham komme til orde i artiklen, og at avisen havde afsløret ham som kilde til omtalen. Nævnet fandt, at omtalen af sagen ikke overskred mediets redigeringsret, og at den omtaltes synspunkter var gengivet loyalt. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den omtalte person selv havde sendt en kopi af den omtalte stævning til mediet, og at der ikke var indgået en aftale om, at han skulle være anonym i artiklen.
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af skribent
29/04/2024Fyens Stiftstidende bragte i november 2023 en artikel med blandt andet med omtale af en artikel, der udløste et byrådsmøde om kommunalt ansattes ytringsfrihed. Artiklens skribent klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”provokunstner” og kandidat for et bestemt parti. Nævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende for omtalen og lagde blandt andet vægt på, at omtalen af klageren som ”provokunstner” var udtryk for mediets subjektive vurdering af hans handlinger, og at omtalen af hans kandidatur ikke kunne anses for væsentlig i sammenhængen.
Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for overskrift
26/04/2024Vejle Amts Folkeblad bragte i december 2023 en artikel blandt andet med omtale af en families ageren under en retssag om politiets ransagning af en lejlighed. Efter publiceringen opdaterede Vejle Amts Folkeblad løbende artiklens overskrift og brødtekst. En række af familiemedlemmerne klagede til Pressenævnet over, at artiklens overskrift var misvisende. Nævnet fandt, at overskriften havde dækning i de faktiske forhold, som var nærmere beskrevet i artiklens brødtekst. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
Klage afvist på grund af manglende retlig interesse
26/04/2024DR bragte i januar 2024 en artikel med omtale af blandt andet en sag anlagt af Sydafrika mod Israel ved Den Internationale Domstol. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at DR ikke tog hans klage om, at mediet udelukker relevant information, alvorligt, og at han som licensbetaler havde retlig interesse. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i artiklen og derfor ikke havde retlig interesse.
24syv får kritik for ukorrekt oplysning
25/04/2024I oktober og november 2023 bragte 24syv i en podcastserie to udsendelser med omtale af straffesager mod to navngivne personer. 24syv oplyste i udsendelserne, at anklagemyndigheden mente, at den ene klager skulle udvises ved dom, og at klagernes familie ejede en vandpibecafé. 24syv fjernede efterfølgende oplysningerne fra udsendelserne og bragte en rettelse i programteksten til udsendelsen med oplysningen om ejerskabet af vandpibecaféen. De to navngivne personer klagede til Pressenævnet over, at de pågældende oplysninger var ukorrekte.
Nævnet udtalte kritik af 24syv for så vidt angår oplysningen om udvisning og lagde i den forbindelse vægt på, at oplysningen var ukorrekt, og at 24syv ikke havde foretaget en behørig berigtigelse af denne ved ikke at have bragt en særskilt nyhed om rettelsen i et efterfølgende afsnit i podcastserien.
Avisen.dk får kritik for at bringe krænkende udsagn om strafbare forhold
25/04/2024Avisen.dk bragte i december 2023 et debatindlæg blandt andet med omtale af en familie, der medvirker i en dokumentarudsendelse. En række familiemedlemmer klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget blandt andet indeholdt et ukorrekt udsagn om, at medlemmer af familien havde fiflet med vold og narko. Nævnet fandt, at udsagnet fremstod som en vurdering af faktisk karakter uden dækning i de faktiske forhold, der kunne være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne. Da udsagnet tillige overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, udtalte nævnet kritik af Avisen.dk for at bringe udsagnet og for manglende forelæggelse heraf.
24syv får ikke kritik for omtale af vandpibecafé
25/04/202424syv bragte i januar måned en udsendelse med omtale af en dokumentar om en familie. En række af familiemedlemmerne klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt en ukorrekt oplysning om, at den i udsendelsen omtalte vandpibecafé blev omtalt som deres. Nævnet fandt, at ordet ”deres” havde en vis dækning i de faktiske forhold, herunder at klagerne bestyrede eller drev den pågældende vandpibecafé, og at udsagnet efter en almindelig sproglig forståelse i den konkrete sammenhæng ikke nødvendigvis betød, at klagerne var ejere af vandpibecaféen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
Udfordringen får kritik for ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse
24/04/2024I en artikel fra oktober 2023 bragte Udfordringen et interview med en dansk prædikant, som omhandlede hans ophold i et fængsel i USA, herunder årsagerne til tilbageholdelsen af ham. Det fremgik af artiklen, at en person havde afgivet falske oplysninger til Homeland Security, at personen havde indgivet falsk anmeldelse mod prædikanten for menneskehandel, og at personen havde fremsat beskyldninger mod prædikanten for økonomisk kriminalitet og manglende skat. Udfordringen fjernede herefter artiklen og bragte en rettelse. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Udfordringen havde bragt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som han ikke var blevet forelagt offentliggørelsen. Pressenævnet kritiserede Udfordringen for at have bragt de ukorrekte oplysninger af særligt skadelig karakter og for den manglende forelæggelse.
Netavisen Gribskov får ikke kritik for optagelser af lastbilchauffør
24/04/2024I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte Netavisen Gribskov et jordforbedringsprojekt, herunder bekymringer for en mulig jordforurening i området. Til artiklen var indsat en video, hvor en formand for det lokale vandværk talte med en lastbilchauffør, som fragtede jord til området. Lastbilchaufføren var sløret i videoen. Lastbilchaufføren klagede til Pressenævnet over, at Netavisen Gribskov havde bragt optagelser af ham, uden at han havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de anvendte optagelser ikke viste forhold, der var egnede til at krænke lastbilchaufførens privatliv, og at optagelserne af lastbilchaufføren, der vises kortvarigt, ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans arbejde som lastbilchauffør, der fragtede jord til den omtalte mark.
Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for at afvise sletning af artikel
24/04/2024En person og et selskab klagede til Pressenævnet over, at Vejle Amts Folkeblad ikke ville slette en artikel bragt i 2019, som omhandlede opførelsen af en række byggerier, herunder omtale af en andelsboligforenings politianmeldelse indgivet mod bygherren for bedrageri. Den omtalte person var direktør for og medejer af selskabet, som var bygherren. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for klagerne, men nævnet fandt imidlertid, at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at omtalen angik erhvervsmæssige forhold, at personen havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og medejer af selskabet, og at omtalen i artiklen fortsat kunne anses at have almen interesse.
Ekstra Bladet får ikke kritik for brug af lydklip
24/04/2024Ekstra Bladet bragte i september 2023 en podcastepisode om dannelsen af en midtjysk hooligangruppering. I episoden anvendte Ekstra Bladet et klip fra en anden podcast, hvor en kilde blev interviewet om hans oplevelser med hooligangrupperingen. Ekstra Bladet oplyste i podcastepisoden, hvor det anvendte klip stammede fra. Personen, som ejer og har produceret denne podcast, klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde anvendt et klip fra hans podcast, uden at han har givet samtykke hertil, og at Ekstra Bladet ikke havde krediteret ham tilstrækkeligt. Nævnet fandt, at Ekstra Bladets kreditering ikke var i strid med god presseskik. Nævnet lagde vægt på, at Ekstra Bladet forud for klipningen til interviewet med kilden oplyste, hvor kildens udtalelser stammede fra, at Ekstra Bladets anvendelse af klippet ikke fik budskabet i det oprindelige interview med kilden til at fremstå forvansket, ligesom interviewet ikke var bragt i en anden kontekst.
Sundhedspolitisk Tidsskrift får ikke kritik for anmeldelse af podcastserie
24/04/2024Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte i marts 2023 en skribents anmeldelse af en podcastserie om en dansk plastikkirurg. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet over, at anmeldelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en anmeldelse.
Klage afvist på grund af manglende retlig interesse
27/03/2024Politiken.dk bragte i november 2023 en artikel med kritisk omtale af Rudolf Steiner og Steiner-ideologien. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at artiklen virker krænkende over for Rudolf Steiner og nuværende Steiner-institutioner, da Rudolf Steiner blandt andet omtales som racistisk og kritiseres for sit syn på videnskab. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.
Vejle Amts Folkeblad får kritik for at bringe billede i krænkende sammenhæng
27/03/2024I november 2023 omtalte Vejle Amts Folkeblad, at en navngiven person var tiltalt efter straffelovens § 119, stk. 1. Vejle Amts Folkeblad bragte i den forbindelse et billede af en anden person, som klagede til Pressenævnet over det bragte billede. Vejle Amts Folkeblad havde samme dag, som artiklen blev publiceret, fjernet billedet og efter nogle dage bragt en selvstændig rettelse. Nævnet fandt, at brugen af billedet i sammenhæng med omtalen var misvisende og krænkende for klageren og udtalte herefter kritik af Vejle Amts Folkeblad.
Avisen Danmark havde forelagt tilstrækkeligt
27/03/2024Avisen Danmark bragte i september 2023 en artikel om en kronisk syg person, der havde købt bistand af en privat socialrådgiver. Den omtalte socialrådgiver klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger mod hende, som hun ikke var blevet forelagt, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at avisen ikke havde beskrevet de omstændigheder, hun havde oplyst til mediet om sagen. Pressenævnet fandt, at den omtalte socialrådgiver forud for offentliggørelsen af artiklen, herunder ved en skriftlig forelæggelse og ved to telefonsamtaler med henholdsvis journalisten og chefredaktøren, havde fået forelagt de centrale elementer i den kritik, som omtalen i artiklen rettede mod hende. Nævnet fandt endvidere, at valget af kilder og vinklingen af artiklen lå inden for redaktørens redigeringsret, og udtalte ikke kritik.