En skole klagede over en artikel bragt på gazetehaberler.com. Da hjemmesiden ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, har Pressenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, som derfor blev afvist uden behandling.
Jysk Fynske Medier bragte i december 2018 et læserbrev under overskriften ”Lad være, [Politiker A]!!”. Læserbrevet var af Jysk Fynske Medier redigeret i forhold til læserbrevets oprindelige version, der havde overskriften ”Endnu et søm til Danmarks ligkiste!”. Læserbrevsskribenten klagede til Pressenævnet over redigeringen, som han mente gjorde hans læserbrev uforståeligt. Pressenævnet fandt det uhensigtsmæssigt, at Jysk Fynske Medier havde foretaget en sådan redigering, at læserbrevet er bragt med et ændret udtryk. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Jysk Fynske Medier, da der ikke var tale om en så vidtgående redigering, at læserbrevet fremstod forvansket.
En person klagede over Børsens afvisning af at slette en artikel fra 2014 i ”Nyt om navne”. Af artiklen fremgår klagers navn, stilling, ansættelsessted samt tidligere ansættelsessteder.
Det var efter Pressenævnets opfattelse ikke godtgjort, at artiklen skulle indeholde oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for personen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Børsen for at afvise anmodningen om sletning.
En person klagede over, at Information havde afvist at bringe to af personens elektroniske debatindlæg. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.
En politiker klagede til Pressenævnet over en artikel i Gråsten Avis. Politikeren klagede blandt andet over, at artiklens overskrift er misvisende, mangler dækning samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik.
Sagen blev genoptaget efter anmodning fra politikeren, grundet nævnets ukorrekte gengivelse af to artiklers rækkefølge. Nævnet fandt under den fornyede behandling af klagen, at overskriftens formulering er misvisende og krænkende for politikeren, og udtalte på den baggrund kritik af Gråsten Avis.
Gråsten Avis anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da Gråsten Avis hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
DR bragte i maj 2018 en dokumentar, som indeholdt en kritisk gennemgang af forløbet op til, at en købmand blev dræbt af en psykisk syg ung mand. I dokumentaren blev der fremsat kritik af en tilsynsmyndighed for, at drabet ikke havde fået konsekvenser for det opholdssted, hvor den psykisk syge unge mand boede. Tilsynsmyndigheden har klaget til Pressenævnet over, at deres svar på den fremsatte kritik var mangelfuldt gengivet i dokumentaren.
Inden dokumentaren havde tilsynsmyndigheden i et skriftligt interview med DR forholdt sig til kritikken og redegjort for, hvordan myndigheden havde ført tilsyn med opholdsstedet. Myndigheden havde da oplyst, at man over for opholdsstedet havde påpeget problematiske områder i håndteringen af stedets beboere, der skulle forbedres. Opholdsstedet havde redegjort for, hvordan det ville forbedre sig på de enkelte områder. Tilsynsmyndigheden havde herefter fulgt op over for opholdsstedet for at sikre sig, at stedet levede op til sin redegørelse. I dokumentarens gengivelse af tilsynsmyndighedens udtalelser fremgik det ikke, at myndigheden havde fulgt op over for opholdsstedet, efter opholdsstedet var kommet med sin redegørelse. Pressenævnet fandt, at DR’s gengivelse af tilsynsmyndighedens udtalelser ikke var retvisende, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke på tilstrækkelig vis at lade myndigheden besvare den fremsatte kritik.
I et indslag bragt i august 2018 i debatprogrammet Rushys Roulette fremsatte værten og to paneldeltagere kritiske udtalelser om en indvandrerkritisk ungdomsbevægelse. Ungdomsbevægelsen klagede til Pressenævnet over, at Radio24syv havde afvist bevægelsens anmodning om genmæle over for de kritiske udtalelser, som efter bevægelsens opfattelse var faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt, at de påklagede udtalelser fremstod som værtens og paneldeltagernes subjektive vurderinger, og der var derfor ikke grundlag for genmæle.
Økonomisk Ugebrev bragte i april 2018 en artikel om valget til Forenet Kredits repræsentantskab i marts 2018. Nykredit og Forenet Kredit klagede til Pressenævnet over artiklen og afviste at have udtalt sig som anført i artiklen. Pressenævnet betragtede Økonomisk Ugebrevs udlægning af Nykredit og Forenet Kredits udtalelser som forvanskning og udtalte kritik af Økonomisk Ugebrev. Endvidere gav Pressenævnet Nykredit og Forenet Kredit ret til at få bragt et genmæle.
I genmælet afviste Nykredit at skulle have anerkendt, at ansatte indsamlede fuldmagter i arbejdstiden, eller at have påvirket afstemningen ved valg til repræsentantskabet i marts 2018 i Forenet Kredit.
En person klagede over et debatindlæg i Berlingske. Pressenævnets formand afviste klagen, fordi personen ikke var omtalt eller afbildet i debatindlægget og derfor ikke var klageberettiget. Personen havde også klaget over, at Berlingske ikke havde bragt et læserbrev fra personen vedrørende debatindlægget. Pressenævnets formand afviste denne del af klagen som åbenbart grundløs.
Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Helsingør Dagblad omtalte i oktober 2018 en demonstration arrangeret af et politisk parti i et boligområde i Helsingør. Det fremgik af artiklen, at politiet havde oplyst, at en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen var den eneste hændelse, der havde ført til en sigtelse under demonstrationen. Lederen af det politiske parti, som på de sociale medier havde oplyst, at politiet skulle have sigtet en person for vold mod ham under demonstrationen, klagede til Pressenævnet. Efter personens opfattelse burde Helsingør Dagblad have indhentet personens kommentarer til politiets oplysning i artiklen. Pressenævnet fandt, at politiets oplysning ikke kunne anses for at være krænkende for personen, og nævnet udtalte ikke kritik af Helsingør Dagblad for ikke at have indhentet personens kommentarer forud for offentliggørelsen.
En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at bringe to af klagers læserbreve. Klagen blev afvist af Pressenævnets formand som åbenbart grundløs.
Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
En person klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde afvist at bringe ti af klagers læserbreve. Klagen blev afvist af Pressenævnets formand som åbenbart grundløs.
Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
En patientforening og to af foreningens medlemmer klagede over tre artikler i Politiken, som omhandlede faren ved mobilstråling. Artiklerne omhandlede ikke klagerne personligt, og de havde derfor ikke en sådan retlig interesse, at der var grundlag for Pressenævnet til at behandle klagen. Indholdet af klagen blev derfor ikke vurderet.
En person klagede over et debatindlæg bragt i Berlingske vedrørende den franske bevægelse ”De Gule Veste”. Personen var ikke omtalt eller afbildet i debatindlægget og var derfor ikke klageberettiget. Pressenævnets formand afviste derfor at behandle denne del af klagen.
Personen klagede desuden over, at Berlingske ikke bragte hans læserbrev. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand også denne del af klagen.
Pressenævnets sekretariat flytter fra Christianshavn til Landgreven i Indre by
Gråsten Avis bragte i juni 2018 omtale af en politikers engagement i forbindelse med tilblivelsen af et regulativ. Politikeren klagede blandt andet over, at overskriften er misvisende og mangler dækning samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Gråsten Avis. Politikeren anmodede nævnet om genoptagelse grundet nævnets ukorrekte gengivelse af to artiklers rækkefølge. Eftersom det ikke kunne udelukkes, at den ukorrekte gengivelse af artiklernes rækkefølge kan have været af betydning for sagens afgørelse, genoptog nævnet behandlingen af klagen. Nævnet fandt under den fornyede behandling af klagen, at overskriftens formulering er misvisende og krænkende for politikeren, og udtalte på den baggrund kritik af Gråsten Avis blandt andet for manglende forelæggelse. Henset til, at politikeren i en efterfølgende artikel fik lejlighed til at udtale sig i Gråsten Avis, fandt nævnet dog ikke anledning til at pålægge Gråsten Avis offentliggørelse af nævnets kritik.
En person klagede over, at Fyens Stiftstidende ikke bragte hans læserbreve. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.
En person klagede over, at Fyns Amts Avis ikke bragte hans læserbreve. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.
En person klagede over, at TV 2 i artiklen ”Psykisk vold skal kunne give op til tre års fængsel” på tv2.dk havde indsat en illustration, som efter personens opfattelse var kønsdiskriminerende. Personen var ikke omtalt eller afbildet i artiklen, og Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.
En person klagede over en leder bragt på ekstrabladet.dk vedrørende Lars Løkke Rasmussens regeringstid. Personen var ikke omtalt eller afbildet i lederen og var derfor ikke klageberettiget. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen.