Broren til afdøde klagede over, at Sjællandske Medier omtalte en ung mands død som en drukneulykke. Broren fandt, at omtalen var i strid med de presseetiske regler om privatlivets fred. Da den omtalte hændelse fandt sted på et offentlig sted, da der var alarmberedskab og mange vidner tilstede, og da identiteten på afdøde var tilstrækkeligt sløret, udtalte Pressenævnet ikke kritik.
Broren til afdøde klagede over, at Helsingør Dagblad omtalte en ung mands død som en drukneulykke. Broren fandt, at omtalen var i strid med de presseetiske regler om privatlivets fred. Da den omtalte hændelse fandt sted på et offentlig sted, da der var alarmberedskab og mange vidner tilstede, og da identiteten på afdøde var tilstrækkeligt sløret, udtalte Pressenævnet ikke kritik.
En person klagede over Sjællandske Mediers omtale af en straffesag, hvor han blev dømt for trusler om vold mod to betjente i en parkeringskælder. Personen klagede blandt over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at han via artiklens oplysninger kunne identificeres. Sjællandske Medier havde af egen drift berigtiget en række oplysninger i artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager. Nævnet fandt desuden, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Sjællandske Medier i den oprindelige artikel havde beskrevet forløbet mere præcist, men fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik heraf.
To gymnasier klagede over, at Haberler.dk i en artikel offentliggjort på tyrkisk skrev, at de to gymnasier er tilknyttet ”Fethullah Tilhængers Terrororganisation (FETÖ)”, og at de to gymnasier har snydt med elevernes karakterer ved systematisk at sørge for et højt karaktergennemsnit. Klagerne bestred disse udsagn. Haberler.dk var på tidspunktet for artiklens offentliggørelse anmeldt til Pressenævnet. Selv om den påklagede artikel var offentliggjort på tyrkisk, fandt Pressenævnet efter en samlet vurdering, at Haberler.dk kan karakteriseres som et indenlandsk medie, der var omfattet af Pressenævnets kompetence efter medieansvarsloven. Nævnet behandlede derfor klagen og udtalte kritik af Haberler.dk for manglende forelæggelse af de skadelige og krænkende udsagn.
Artiklen ”Ny flok ulvehvalpe set ved Ulfborg” blev i august 2018 bragt på dagbladet-holstebro-struer.dk. En ulvesporingsenhed klagede over, at artiklen indeholdt forkerte oplysninger om dem. Pressenævnet fandt, at Dagbladet Holstebro-Struer på tilstrækkelig vis havde forsøgt at forelægge artiklens oplysninger for ulvesporingsenheden. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af dagbladet for at bringe oplysningerne uden ulvesporingsenhedens kommentarer hertil. Nævnet udtalte endvidere ikke kritik af dagbladet for at have afvist at bringe et genmæle til artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ulvesporingsenheden i sin genmæleanmodning til dagbladet havde afvist al efterfølgende kommunikation med dagbladet, hvilket gjorde dagbladet ude af stand til at tage stilling til anmodningen.
En person medvirkede i programmet Nattevagten, som sendes live på Radio24syv fra midnat til kl. 03.00. Personen klagede til Pressenævnet over, at hun ved sin henvendelse til Radio24syv ikke var blevet oplyst om, at udsendelsen efterfølgende ville blive gjort tilgængelig som podcast på Radio24syvs hjemmeside, og at hun ikke havde givet gyldigt samtykke hertil.
Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Radio24syv. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at personen frivilligt havde medvirket i live-udsendelsen, og at hun i den forbindelse var klar over i hvilken sammenhæng, hendes udtalelser ville indgå, og at udsendelsen ville blive offentliggjort. Idet det må forventes, at et radioprogram bliver optaget og vil kunne bringes i mediet på senere tidspunkter, fandt nævnet, at personen stiltiende havde givet samtykke til, at udsendelsen med udtalelserne kunne bringes efterfølgende i mediet i en sammenhæng svarende til den i live-udsendelsen – i dette tilfælde som podcast.
En bilforhandler klagede over artiklerne ”Tjek af bilen kræver ja tak til spam” og ”Bilforhandler vil spamme dig før de ser på bilen” bragt i NORDJYSKE Stiftstidende og på nordjyske.dk/plus. Af artiklerne, som omhandlede bilforhandlerens elektroniske kommunikation med sine kunder, fremgik det, at bilforhandlerens kunder skal acceptere at modtage markedsføringsmateriale, hvis kunderne vil modtage automatiske indkaldelser til service af bil mv. Det fremgik også, at kunder, som ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale, selv kan bestille tid til service hos bilforhandleren. Det er således ikke korrekt, at bilforhandleren kræver, at kunderne skal modtage elektronisk kommunikation, før bilforhandleren vil udføre kontrol og service af kundernes biler, og Pressenævnet udtalte derfor kritik af overskrifterne.
En person anmodede Pressenævnet om at få genoptaget behandlingen af en sag, hvor Jyllands-Posten havde omtalt et retsmøde i Københavns Byret i en straffesag, hvor personen blev straffet med fængsel og udvisning. Personen anmodede nævnet om at genoptage sagen på baggrund af uddybende oplysninger, der underbyggede personens oplysning om, at anklagerens udsagn i retten ikke var korrekt. Pressenævnet bemærkede, at Jyllands-Posten i omtalen gengav, hvad anklageren havde sagt i retten, og at Jyllands-Postens gengivelse ikke var bestridt. Dertil anførte nævnet, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om anklagerens udsagn i retten var korrekt. Nævnet afslog derfor at genoptage sagen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
En person klagede over artiklen ”Analyse: Assad sejrer og afsløres som krigsforbryder” bragt på politiken.dk i december 2018. Artiklen omhandlede den politiske situation i Syrien samt en kommissions indsamling af vidnesbyrd vedrørende krigsforbrydelser i Syrien. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i artiklen. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.
En person klagede over en artikel om baggrunden for en forhenværende direktør for ATP’s opsigelse. Personen mener, at artiklen indeholder faktuelt forkerte oplysninger. Pressenævnet afviste at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.