To personer klagede til Pressenævnet over, at deres navne først blev anonymiseret fra en artikel bragt af Helsingør Dagblad i november 2021 et år efter, at dagbladet havde tilkendegivet at ville anonymisere artiklen. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, idet Helsingør Dagblad havde imødekommet klagernes anmodning om anonymisering inden klagen til Pressenævnet, således at artiklen ikke længere er tilgængelig på dagbladets netavis.

To personer klagede til Pressenævnet over Frihedens Stemmes afvisning af at slette eller anonymisere et billede samt personoplysninger i en artikel fra 2020. Artiklen indeholdt en beskyldning mod klagernes familie om at have begået en lovovertrædelse, og beskyldningen var bragt i sammenhæng med omtale af terrordømte personer. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at det ville være rimeligt at anonymisere klagerne og sløre dem på det bragte billede. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en grov beskyldning om lovovertrædelse, der ikke var dokumenteret, og at beskyldningen mod dem i sammenhæng med omtalen af terrordømte personer var krænkende.

Frihedens Stemme bragte i juli måned en artikel om en mindreårig, der var fremkommet med nogle ytringer af racistisk karakter. Frihedens Stemme omtalte episoden og bragte billeder af den mindreårige uden forældrenes samtykke. Forældrene til den mindreårige klagede herefter til Pressenævnet over, at omtalen var krænkende for deres barns privatliv, og at Frihedens Stemme havde afvist at slette de krænkende oplysninger og billedet. Pressenævnet kritiserede Frihedens Stemme for at bringe private oplysninger uden det fornødne samtykke og for at have afvist at slette artiklens oplysninger og billeder af den mindreårige klager.

DR bragte i september 2021 en programserie om patienters og de pårørendes oplevelser med for sen diagnosticering og behandling af den sjældne og livstruende infektionssygdom kødædende bakterier. I udsendelserne afspillede DR blandt andet lydoptagelser af vagtlægeopkald, hvor lægernes stemmer var uslørede. Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation og to af de medvirkende læger klagede til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde anvendt vagtlægeopkaldene uden at have sløret de medvirkende lægers stemmer, og at optagelserne efter deres opfattelse skulle sidestilles med skjulte optagelser. De klagede også over, at DR havde klippet i et vagtlægeopkald i et omfang, der fik vagtlægen til at fremstå uempatisk og forhastet. Nævnet fandt, at DRs redigering af det ene vagtlægeopkald over for seerne gav et misvisende indtryk af vagtlægens håndtering af opkaldet, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen.

I forhold til lydoptagelserne fandt nævnet, at disse ikke udgjorde skjulte optagelser i de presseetiske regler punkt B.7s forstand. Nævnet udtalte ikke kritik af DR for at anvende lydoptagelserne og lagde blandt andet vægt på, at disse blev anvendt til at illustrere de medvirkende patienters kritiske sygdomsforløb og møde med autoriserede sundhedspersoner, at lydoptagelserne ikke indeholdt private eller følsomme oplysninger om lægerne, og at lægerne ikke kunne anses for at have en sådan underordnet stilling, at sløring af deres stemmer burde være sket.

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte
ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

En person klagede over, at Redox havde afvist at anonymisere hans navn i fire artikler bragt i 2015, som omtaler hans engagement i relation til forskellige politiske demonstrationer. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Redox for at have afvist anonymisering. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at artiklerne ikke indeholdt følsomme og private oplysninger, og at artiklerne fortsat havde en vis almen interesse.

JydskeVestkysten bragte i december 2021 omtale af en bolighandel. Det fremgik, at omtalen, som bl.a. nævnte adresse og handelspris, samt sælgernes og købernes fulde navne, var skrevet af Ritzaus tekstrobot. Køberne af boligen klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde omtalt dem ved navn i artiklen uden forinden at have indhentet deres samtykke hertil. Køberne klagede også over, at JydskeVestkysten efterfølgende havde afvist at anonymisere deres navne i artiklen, som fortsat er tilgængelig på jv.dk. Pressenævnet fandt, at JydskeVestkysten ikke havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at oplysningen om, hvem der ejer den omtalte bolig, er offentligt tilgængelige, hvorfor offentliggørelsen heraf ikke var krænkende i presseetisk forstand. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at have afvist at anonymisere klagerne i artiklen på jv.dk.

I oktober 2021 bragte DR, Politiken og Berlingske artikler, som de tre medier havde samarbejdet om, der omtalte, at en stor dansk bank i mange år havde haft en sydamerikansk storkunde, som mistænkes for økonomisk kriminalitet. Det fremgik af artiklerne, at mistanken bl.a. skyldtes, at den sydamerikanske kunde havde samarbejdet med en schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel.
Den schweiziske advokat klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i mediernes artikler. I sin klage fremhævede advokaten bl.a., at hans engagement med den sydamerikanske kunde lå otte år tilbage i tiden, og at han er en privat borger uden offentlig interesse i Danmark. Pressenævnet fandt, at forholdet mellem advokaten og den sydamerikanske kunde havde været af en sådan karakter, at medierne var berettiget til at nævne advokatens navn i artiklerne, og nævnet udtalte ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor personen var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Personen fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage afindeksering af artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

En person klagede til Pressenævnet over DRs afvisning af at slette hans navn fra en artikel og et Kontant-program fra december 2019. Personen klagede også over, at DR havde tilsidesat god presseskik. Af artiklen og programmet fremgik personens rolle i to selskaber, der blev kritisk omtalt i DR’s omtale.
Pressenævnet fandt, at klagen over god presseskik var indsendt for sent. Denne del af klagen blev derfor afvist. I forhold til anmodningen om sletning efter punkt B.8 i de vejledende regler om god presseskik fandt nævnet, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde for, at DR burde have imødekommet anmodningen om at slette personens navn i artiklen og Kontant-programmet. Nævnet lagde vægt på, at personen alene er nævnt i forhold til sin erhvervsmæssige tilknytning til selskaberne, og at oplysningerne var offentligt tilgængelige forud for omtalen.

En person klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens afvisning af at slette eller anonymisere en artikel fra december 2006. Af artiklen fremgik, at personen i december 2006 som 24-årig blev idømt tre års fængsel for vidnetrusler. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af Jyllands-Posten for at afvise anmodningen om sletning eller anonymisering.

I en artikel bragt i 2001 omtalte Jyllands-Posten et konsulentfirma, som tilbød gratis kontorer og rådgivning til iværksættere, herunder at konsulentfirmaets direktør havde købt sig ind med en fjerdedel i et nyt firma. En person, som var medejer af det omtalte nye firma, klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten havde afvist at slette hans navn fra artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for personen.

En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. har afvist at slette en artikel fra maj 2020. Artiklen indeholder oplysninger om personens brug af Facebook, hvor hun blandt andet ”livestreamer”. Personen ønskede artiklen slettet, idet hun finder det krænkende at blive omtalt i sammenhæng med andre personer, der også ”livestreamer” på Facebook, blandt andet mens de ryger hash. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af B.T. for at have afvist personens anmodning om sletning og lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at oplysningerne i artiklen stammer fra personen selv, dels fra personens udtalelser direkte til B.T, og dels fra hendes ”livestreams” på Facebook, ligesom det klart fremgår af artiklen, at klageren ikke er bruger af hash.

DR bragte i januar 2020 en dokumentarudsendelse om en fotograf, som følges i sit professionelle virke som krigsfotograf i verdens brændpunkter og familielivet i København som fraskilt far til fire børn. Udsendelsen omhandlede blandt andet tiden, da krigsfotografens ekskone, som er mor til hans tre ældste børn, blev bisat. To af afdødes søskende og afdødes far klagede til Pressenævnet blandt andet over DRs offentliggørelse af optagelser fra bisættelsen, som de indgår i, og som de ikke har givet samtykke til blev bragt samt over, at DR havde afvist at slette optagelserne. Nævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at der skal udvises størst muligt hensyn ved omtale af begravelser og bisættelser. Nævnet fandt herefter, at den forholdsvis beskedne almene interesse i de konkrete optagelser af klagerne måtte vige for hensynet til klagerne, der som pårørende deltog i en privat bisættelse. På den baggrund fandt nævnet, at DR ikke var berettiget til at bringe optagelserne uden klagernes samtykke og udtalte kritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at have afvist klagernes anmodning om sletning.

En person klagede til Pressenævnet over, at Redox har afvist at slette en artikel fra januar 2020. Artiklen indeholder oplysninger om personens virke i nazistbevægelsen, hans fulde navn samt et billede af ham, hvilket han ikke har givet samtykke til. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Redox for at have afvist personens anmodning om sletning og lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at personen har haft en aktiv rolle i nazistbevægelsen.

I en artikel bragt i marts 2017 omtalte Ekstra Bladet en persons rolle i forbindelse med svindelnumre, hvor en række kendte personer blev misbrugt på en hjemmeside. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at det fremgår af omtalen på hvilket grundlag, avisen har forbundet personen til hjemmesiden, og at personens svar på beskyldningerne fremgår af omtalen.

I en artikel bragt i januar 2016 omtalte Journalisten en Facebook-debat, hvor en person havde udtalt sig kritisk om en tidligere kommunalpolitiker. Personen klagede til Pressenævnet over, at Journalisten havde afvist at anonymisere eller slette artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klager.

En person klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens afvisning af at afindeksere, anonymisere eller slette en artikel fra 2007. Af artiklen fremgik, at klager som 18-årig blev idømt 3 års fængsel for narkotikakriminalitet, efter han som en tjeneste havde forsøgt at smugle narkotika mod at få en rejse med alt betalt til Sunny Beach. Personen henviste i klagen navnlig til, at artiklen påvirkede hans mulighed for at få et arbejde og starte egen virksomhed, ligesom hans nærmeste var påvirkede af, at artiklen fortsat var tilgængelig. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Jyllands-Posten for at afvise anmodningen om sletning. Nævnet fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage anonymisering af klagers navn i artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på klagers unge alder, da han i 2007 blev dømt for et forhold, der efter de foreliggende oplysninger måtte anses for enkeltstående, at der var gået mere end 12 år, siden der faldt dom i sagen, samt at klager ikke indtog en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet. Nævnet udtalte på den baggrund kritik af Jyllands-Posten.