Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over billeder til en artikel bragt i Familie Journal pga. fristoverskridelse. Pressenævnet afviste personen anmodning om genoptagelse i sag nr. 2017-80-0033. Personen anmodede på ny Pressenævnet om at genoptage sagen og medsendte nye oplysninger. Nævnet afviste på ny anmodningen, da de nye oplysninger ikke havde betydning for vurderingen af spørgsmålet om klagens rettidighed, og fordi der ikke var påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl.

En person klagede over en udsendelse bragt på tv-kanalen DK4 og derefter på hjemmesiden dk4.dk. Pressenævnet afviste i sag nr. 2017-80-0041 at behandle klagen, da hjemmesiden dk4.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven og derfor ikke hører under nævnets område. Personen anmodende nævnet om genoptagelse, da klagen også vedrørte tv-kanalen DK4. Tv-kanalen DK4 blev i 1997 registreret i overensstemmelse med Radio- og fjernsynsloven hos Radio- og tv-nævnet. Pressenævnet fandt på denne baggrund, at DK4 er omfattet af medieansvarsloven og derved hører under Pressenævnets område. Eftersom Pressenævnet ikke ved kendelsen den 27. oktober 2017 behandlede klagen i forhold til tv-kanalen, genoptog nævnet behandlingen af klagen, for så vidt angår tv-kanalen.

I en udsendelsen om hadlæring gengav og omtalte DR en israelsk professors udtalelser. Professoren konkluderede, at skildringen af palæstinenserne i israelske skolebøger er decideret racistisk, og hun sammenlignede blandt andet Israel med Nazi-Tyskland ved udtalelsen ”A problem to be solved. Like the Jews in Europe under Nazi Germany”. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt DR havde tilsidesat god presseskik ved at gengive professorens udtalelse og i øvrigt omtale udtalelsen, ikke havde en så væsentlig og principiel betydning, at der var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

Selskaberne The Mansion ApS og TWC Denmark ApS samt en bryllupsplanlægger klagede til Pressenævnet over Sjællandske Medier. The Mansion ApS forpagter Næsbyholm Slot. Sjællandske Medier omtalte bryllupsplanlæggerens konkursramte selskab i sammenhæng med Næsbyholm Slot. Også omtalen af bryllupsplanlæggerens private forhold til direktøren for The Mansion ApS var omtalt og påklaget. Pressenævnet fandt, at Sjællandske Medier ikke havde krænket bryllupsplanlæggerens privatliv, da omtalen af hendes konkursramte selskab og den begrænsede private omtale skete i relation til hendes nuværende erhvervsmæssige forhold. Nævnet udtalte i øvrigt ikke kritik af omtalen eller af Sjællandske Mediers afvisning af at slette artiklerne fra hjemmesiden sn.dk.

JEWLSCPH ApS og firmaets kreative direktør klagede blandt andet over, at SE og HØR omtalte en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, hvor forbrugeren fik ret til at hæve købet af en ring fra JEWLSCPH ApS, fordi ringen havde en ringere kvalitet og værdi end man måtte forvente i forhold til forbrugerens købspris. Pressenævnet fandt, at det ikke var en krænkelse af klagers privatliv at nævne en afgørelse vedrørende klagers erhvervsmæssige virke. Nævnet lagde i den forbindelse også vægt på, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre.

En skoleleder klagede over overskriften ”IS-tiltalt havde adresse hos skoleleder” bragt i BT. Pressenævnet fandt det ubestridt, at den tiltalte i en periode havde haft adresse hos skolelederen, og at overskriften således havde dækning i såvel de faktiske forhold og artiklens indhold. Pressenævnet udtalte ikke kritik af BT.

TV MIDTVEST bragte i indslaget ”Regeringen forlanger nødplan ved konkurs” billeder af indehaveren af virksomheden Hjemmeplejen Limfjorden. Billederne var optaget i anden sammenhæng og havde ingen forbindelse til omtalen af konkurstruede eller konkursramte virksomheder. Hjemmeplejen Limfjorden er hverken truet af konkurs eller gået konkurs, som indslaget kunne give indtryk af. Pressenævnet udtalte kritik af TV MIDTVEST for at give et forkert indtryk og indehaveren var berettiget til et genmæle.

Det Grønne Område afviste at bringe et læserbrev, fordi skribenten ikke ønskede sin adresse anført på læserbrevet. Skribenten klagede til Pressenævnet og anførte, at han havde navne- og adressebeskyttelse. Pressenævnet fandt, at Det Grønne Område ikke havde overskredet rammerne for den redaktionelle frihed ved at nægte at bringe læserbrevet uden adresse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

DR bragte i april måned udsendelsen ”Søren Kam. Nazisten der aldrig fortrød”, hvor mordet på redaktøren Carl Henrik Clemmensen bl.a. blev omtalt. Carl Henrik Clemmensens barnebarn klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen var mangelfuld, indeholdt ukorrekte oplysninger om mordet på Carl Henrik Clemmensen og var ubalanceret til fordel for nazisten Søren Kam. Barnebarnet klagede også over DRs kildevalg, samt at DR ikke oplyste identiteten på kilden bag de private optagelser af Søren Kam, som DR anvendte i udsendelsen. Pressenævnet fandt, at portrættet af Søren Kam var af almen interesse og nævnet udtalte ikke kritik af DRs kildevalg eller brug af anonym kilde. Pressenævnet havde ikke mulighed for at tage stilling om de konkrete omstændigheder omkring mordet og fandt i øvrigt, at DR ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret. Pressenævnet udtalte ikke kritik af DR.

En person klagede over artiklen ”De politisk korrekte virker ikke interesserede i at finde ud af, hvorfor 16-årige albanske Servet Abdija blev myrdet” bragt på hjemmesiden denkorteavis.dk. Da hjemmesiden ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven, hører siden imidlertid ikke under nævnets område. Pressenævnet behandler derfor ikke klagen.

JydskeVestkysten skrev i april måned, at et ”Privat firma førte hånden for kommunen” og ”Direktør i firma førte kommunal notat-hånd”.
Det private firma, Commocean A/S, og direktøren klagede til Pressenævnet.

Notatet var kommunens svar vedrørende forbrug af kommunikationsfirmaer. Både direktøren i det private firma og kommunaldirektøren afviste, at Commocean eller direktøren skulle have skrevet notatet for kommunen. Pressenævnet fandt, at JydskeVestkystens beskyldninger om, at firmaet havde skrevet kommunens notat, var udokumenterede. Nævnet udtalte kritik af, at avisen ikke indhentede klagernes kommentarer forud for avisens omtale, så svarene på angrebene kunne have fremgået i sammenhæng med beskyldningerne.

JydskeVestkysten bragte dagen efter en forsideartikel med klagernes synspunkter og bragte to dage efter en rettelse på en tilsvarende placering i lokalsektionen som den påklagede artikel. Pressenævnet fandt herefter, at JydskeVestkystens læserne fik den fornøden mulighed for at blive opmærksom på rettelsen. Nævnet pålagde derfor ikke JydskeVestkysten at offentliggøre nævnets kritik.

Virksomheden Ronald A/S og direktøren har klaget til Pressenævnet over en kommentar om designkopier i Politiken. I artiklen beskyldes virksomheden blandt andet for plagiat af en vindhætte.

Plagiatbeskyldningerne i artiklen var baseret på det forhold, at der i februar 2017 blev afholdt et møde mellem en opfinder og Ronald A/S’ direktør. Netto begyndte i juni 2017 at sælge en vindhætte produceret af Ronald A/S. Imidlertid blev aftalen mellem Netto og Ronald A/S indgået i sommeren 2016. En ordrebekræftelse fra august 2016 viser, at vindhætterne skulle leveres til Netto senest i januar 2017.

Pressenævnet finder således, at Politiken har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere, hvornår den pågældende ordre blev givet. Nævnet har også kritiseret andre forhold i artiklen.

Newsbreak.dk omtalte en politiaktion på en privat ejendom. Beboeren på ejendommen blev anholdt og senere løsladt efter afhøring. Beboeren klagede til Pressenævnet og an-førte, at han kunne identificeres ud fra newsbreak.dks oplysninger. Af artiklen fremgik bynavnet og et billede af en husmur. Pressenævnet fandt, at politiets arbejde havde al-men interesse, og at klager ikke kunne identificeres ud fra oplysningerne i artiklen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at klager var den afhørte person. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Klagen er behandlet sammen med sag nr. 2017-80-0009.

Sn.dk omtalte en politiaktion på en privat ejendom. Beboeren på ejendommen blev anholdt og senere løsladt efter afhøring. Beboeren klagede til Pressenævnet og anførte, at han kunne identificeres ud fra sn.dks oplysninger. Af artiklen fremgik bynavnet, beboerens alder og et (forkert) vejnavn. Pressenævnet fandt, at politiets arbejde havde almen interesse, og at klager ikke kunne identificeres ud fra oplysningerne i artiklen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at klager var den afhørte person. Nævnet udtalte derfor ikke kritik. Avisen havde selv rettet ordet ”konfiskeret” til ”beslaglagt”.

Klagen er behandlet sammen med sag nr. 2017-80-0011.

Politiken.dk bragte i august 2012 artiklen ”Kreditorer anklager Sundown-arrangør for fup”. Den omtalte Sundown-koncertarrangør klagede til Pressenævnet i 2017 og oplyste, at alle kreditorer fik refunderet deres penge.

Pressenævnet fandt, at artiklen fortsat havde en vis almen interesse, uanset at der forud for artiklen var betalt et beløb til en af kreditorerne. Da der heller ikke var tale om private oplysninger, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere Politiken for at undlade at slette artiklen eller på anden måde hindre tilgængeligheden.

Ejeren af en udlejningsejendom klagede over Vandpostens omtale. Ejeren havde forud for omtalen fået medhold i en sag anlagt mod et vandværk. Vandposten mente, at dommen var forkert og omtalte dommen. Vandposten mente, at dommen var forkert, og at der ikke var tale om ”en ny retstilstand”. Nævnet fandt som udgangspunkt ejeren berettiget til et genmæle over for Vandpostens udsagn om retstilstanden. Da udfaldet af dommen imidlertid fremgik af artiklen, ville et genmæle være en gentagelse af artiklens gengivelse af dommen. Pressenævnet pålagde derfor ikke offentliggørelse.